Noget for dig? Her bliver du betalt for at bo

Foto: Comune San Donato


Mange drømmer om at slå sig ned i sydens varme med en Pina Colada i hånden og lave absolut ingenting.

Det kræver dog en krone eller to på lommen, hvis man ønsker, at opholdet skal vare lidt længere, end du kan nå at sige ‘due bierre per favore’. Eller gør det nu også det?

I den italienske region Calabria planlægger de nemlig at betale de folk, der ønsker at flytte til området. Det skriver CNN.

Godt og vel 200.000 kroner kan du få i hånden, hvis du imødekommer regionens tilbud om at flytte til den idylliske landsby med omkring 2000 indbyggere.


Foto: Comune San Donato


Foto: Comune San Donato

Vis mere

Heri indgår sågar en bolig tæt på vandkanten eller på en af regioners bjergvægge. Det er op til dig.

Som alting her i livet, er der dog ikke noget, der er fuldkommen gratis.

Hvis du takker ‘ja’ til tilbuddet, forpligter du dig nemlig også til at starte en lille virksomhed. Her kan du selv vælge, om du vil starte din egen lille biks op eller overtage en allerede eksisterende virksomhed.

Et andet finurligt krav er, at du skal være under 40 år gammel, når du flytter. Derudover skal du være omstillingsparat. Der forventes, at du er flytningsklar inden for 90 dage.


Foto: Comune Albidona.


Foto: Comune Albidona.

Vis mere

Hvis du kan sætte flueben ved alle disse kriterier, har du altså muligheden for at nyde en flaske barolo i dets hjemland, imens du kan se penge trille ind på din konto månedsvis.

Fra regionens side håber man på at gøre området mere attraktivt, end det er lige nu. Regionens områdechef Gianluca Gallo fortæller CNN, at han håber, at det kan være begyndelsen på et stort projekt, der i fremtiden også inkluderer flere og større byer.

»Vi har haft en enorm interesse for projektet. Hvis ordningen fungerer efter ønske, er det helt sikkert noget, vi vil gøre brug af i en større grad i de kommende år,« siger Gianluca Gallo.

Han kalder det et eksperiment med social inklusion, som er nødvendig for det italienske samfund, der lider af mindre ‘søvnige’ byer, som mister sin økonomi og eksistens.



Source link