Nicole Kidman springer coronakarantæne over


Egentlig skal alle, der ankommer til Hong Kong, i minimum syv dages karantæne, alt afhængigt af, hvor i verden, de kommer fra.

Men de regler gælder åbenbart ikke for alle.

Det er nemlig lykkedes verdensstjernen Nicole Kidman helt at undgå at skulle i karantæne. Det skriver Sky News.

Skuespillerinden er lige nu i Hong Kong for at filme en ny tv-serie til Amazon Prime Video.


Nicole Kidman.


Nicole Kidman.
Foto: DANNY MOLOSHOK

Vis mere

Og det er åbenbart grund nok til at slække på coronarestriktionerne.

Ifølge en erklæring fra regeringen fik Nicole Kidman lov til at se bort fra karantænereglerne, da hun er ‘udpeget til at udføre professionelt arbejde’.

I erklæringen står der følgende:

»Vedkommende har fået tilladelse til at rejse til Hong Kong med undtagelse af karantæne, med formålet at udføre professionelt arbejde og med henblik på at opretholde den nødvendige operation og udvikling af Hong Kongs økonomi,« skriver Skye News.

Desuden står der, at de, der får denne tilladelse, selvfølgelig skal opretholde de forebyggende foranstaltninger for at minimere smitterisikoen.

Nicole Kidman er rejst fra Sydney i Australien, der for nyligt satte ny rekord for smittetilfælde – og fra 20. august ændrede Hong Kong klassificeringen fra ‘lav’ til ‘medium’ risiko.

I så fald stod hun til fjorten dages karantæne ved indrejse – hvis altså, reglerne gjaldt for hende.



Source link

Advertisement