Hjem Politik Nick Hækkerup taget i sms-søforklaring

Nick Hækkerup taget i sms-søforklaring

af Extra Avisen
Nick Hækkerup taget i sms-søforklaring

Næ nej, Nick: Det var ikke aftalt med Minkkommisionen, at forseglede kuverter med svar på forsøg på sms-genskabelse først kunne åbnes efter kommunalvalget

Til TV-avisen på DR forklarede justitsministeren, at ‘det er et forløb, som har været aftalt med Minkkommissionen.’ Det afviste selvsamme imidlertid mandag.

Minkkommissionen trækker tæppet væk under justitsminister Nick Hækkerups forklaring.

Det var ikke Minkkommissionen, som i ledtog med regeringen havde aftalt et forløb, der umuliggjorde, at man før kommunalvalget kunne svare på, om bl.a. statsminister Mette Frederiksens slettede sms’er kunne genskabes.

Den udlægning af begivenhederne holder ikke, slår Minkkommissionen mandag eftermiddag fast over for Ekstra Bladet.

Dermed står justitsministeren nu tilbage med en forklaring, som tager vand ind flere steder.

‘Aftalt’
Til TV-avisen på DR gav han ellers onsdag aften kl. 18.30 – dagen efter kommunalvalget – som forklaring på, at svaret om den manglende sms-genskabelse først kom her, at:

‘Det er et forløb, som har været aftalt med Minkkommissionen. Så det er et forløb, man har været enige om har været den rigtige måde at gøre det på. Altså at bisidderne og dem, det drejer sig om, skulle gennemgå materialet. Og når de havde gennemgået materialet, skulle de give det til kommissionen. Så det her har ingen forbindelse til kommunalvalget.’

Minkkommissionen har mandag understreget over for Ekstra Bladet, ‘at der mandag den 15. november 2021, kl. 09.00, blev afholdt et møde mellem kommissionen, Justitsministeriet og bisiddere for Mette Frederiksen, Martin Justesen, Barbara Bertelsen, Pelle Pape og Johan Kristian Legarth (departementschef i i Justitsministeriet red.)’ OG at ‘Minkkommissionen havde ingen indflydelse på, hvornår kuverterne åbnedes.’

Artiklen fortsætter under videoen …

Dermed havde regeringstoppen reelt ca. 36 timer, fra det tidspunkt hvor politiets teknikere afleverede tomme kuverter til dem, og indtil valgstederne lukkede tirsdag aften kl. 20.00.

‘Den rigtige måde’
Også over for Jyllands-Posten forsøgte Nick Hækkerup at forklare det forsinkede svar om sms-genskabelsen med, at det var aftalt med Minkkommissionen.

‘Vi har taget det ekstraordinære skridt og sagt, at vi beder politiet om at lave denne gennemgang. Det har det gjort uafhængigt af os, og så kom det fredag og sagde, at nu havde det lavet den, og her er det forseglede materiale. På et møde med kommissionen og bisiddere blev vi enige om den rigtige måde at gøre det på, og det er det tidsforløb, der fører til, at det er, som det er.’

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra sagen fra justitsminister Nick Hækkerup. Indtil videre har Justitsministeriet ikke besvaret vores henvendelser.

———- SPLIT ELEMENT ———-

Hør mere om de slettede sms’er i det nye afsnit af ‘Ingen kommentarer’, hvor Brian og Joachim aflægger Statsministeriet og Justitsministeriet et besøg i jagten på de forsvundne sms’er.

Source link

Flere Artikler