Nedlukning betød boom i usunde vaner: Langt flere søde sager og mindre motion

Da Danmark blev ramt af stigende corona-smitte i foråret 2020 og måtte lukke ned for store dele af samfundet, åbnede mange danskere for en perlerække af usunde vaner – mere skærmtid, slik, kage og mindre fysisk aktivitet.

Det viser en undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, der har kigget nærmere på danskernes kost og fysiske aktivitet under den første nedlukning herhjemme.

Voksne danskeres kost under coronanedlukningen i foråret 2020 indeholdt i gennemsnit 40 procent flere søde sager og markant flere søde drikke, end hvad tilfældet har været ved tidligere undersøgelser, der har været lavet før pandemi og nedlukninger, lyder det i undersøgelsen fra DTU.

Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt om deres kostvaner, og:

  • 23 procent af de adspurgte svarer, at de under nedlukningen oplevede, at de spiste mere end normalt,

  • 21 procent oplevede, at de spiste mere slik og chokolade end normalt,

  • mens 14 procent spiste mere kage end normalt.

Når det gælder aktivitetsniveauet, har der været mere skærmtid og mindre bevægelse under nedlukningen. Mere end fire ud af 10 deltagere i undersøgelsen har svaret, at de i perioden har brugt mere end seks timer af deres fritid bag et TV eller en computerskærm.

Ifølge DTU er det markant højere end resultaterne ved den seneste undersøgelse af danskernes fysiske aktivitet, der blev lavet før nedlukningen – her var det kun én ud af 10 danskere, der rapporterede et så højt skærmforbrug.

»Undersøgelsen har afdækket markante ændringer i danskernes aktivitetsmønster. Jeg har ikke tidligere set data, der viser så mange voksne danskere have så meget stillesiddende skærmtid i fritiden, som tilfældet var under den første nedlukning,« siger Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet, ifølge DTU.

Undersøgelsen finder også, at der under nedlukningen – sammenlignet med tidligere undersøgelser – er blevet et større skel mellem de, der spiser mest sundt og mindst sundt.

Ifølge forskerne kan undersøgelse bidrage til fremadrettet at have fokus på gruppen med kort uddannelse og lav indkomst, når der skal laves indsatser for at fremme danskerens kost- og akvitetsvaner.

Advertisement

Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide