– Næsten bedre end sex

Eilif sætter tænderne i en fiskefilet i tirsdagens 'Fede forhold'. Foto: DR/Morten Sønniksen


Eilif besluttede sig i en periode for ikke helt at følge ekspertens råd i ‘Fede forhold’

Eilif sætter tænderne i en fiskefilet i tirsdagens 'Fede forhold'. Foto: DR/Morten Sønniksen
Eilif sætter tænderne i en fiskefilet i tirsdagens ‘Fede forhold’. Foto: DR/Morten Sønniksen

Når parrene i ‘Fede forhold’ tager kampen mod de ekstra kilo op, betyder det farvel til den vante søde og fede mad.

I tirsdagens afsnit af det populære DR-program vælger Eilif dog at afvige fra den fastlagte kostplan og nyde både fiskefilet på rugbrød og takeaway fra Bones.

– Det er næsten bedre end sex, udbryder han da også i programmet, da han kan sætte tænderne i fiskefileten.

Over for Ekstra Bladet forklarer han, at han på et tidspunkt i forløbet fik nok af de regler, der blev udstukket fra kostvejleder Anne Seidelin.

– Det hele blev lidt for negativt på det tidspunkt, for det var som om, at det handlede meget om, hvad jeg ikke måtte. Jeg blev ikke hørt, når jeg sagde, hvordan jeg havde det, siger Eilif og fortsætter:

– Det var bare svært at stå op klokken halv fem-fem om morgenen og komme igennem dagen på tre måltider og i kalorieunderskud. Når jeg kom med nogle forslag, så fik jeg at vide, at jeg ikke måtte. Så til sidst blev jeg lidt Rasmus-modsat.

Tina og Eilif skal som en del af projektet kommentere hinandens udseende. Foto: DR/Morten Sønniksen
Tina og Eilif skal som en del af projektet kommentere hinandens udseende. Foto: DR/Morten Sønniksen

Det forbudte
Der gik dog ikke længe, før han igen var tilbage på rette spor, fortæller Eilif.

– Der var lige en uge, hvor jeg tænkte, at nu kunne hun bare rende mig (kostvejlederen, red.). Det var så langt fra min hverdag, at jeg ikke måtte få rugbrød eller skyr med vanilje. Og det kunne jeg ikke rigtig forstå, siger han og understreger samtidig, at det måske nok var en overdrivelse at sammenligne fiskefileten med sex:

– Det var så lang tid siden, jeg havde fået en fiskefilet. Det var nok lige så meget det forbudte i at spise den. Men jeg vil sige, at sex er altid godt. En fiskefilet kan aldrig stikke sex, siger Eilif og griner.

Kæmper med colaafhængighed

Mens det for Eilif er den fede mad, der trækker, er det for hans kone, Tina, den daglige cola.

I begyndelsen af ‘Fede forhold’ fortalte hun, at hun, inden forløbet gik i gang, drak otte liter cola om dagen.

I tirsdagens afsnit ser man da også, hvordan hun kæmper med abstinenserne efter drikken efter at være gået ned på en halv liter om dagen.

– Man kan lidt sige, at det var min sutteklud. Men det værste var, at jeg fik mega ondt i hovedet og en masse uro i kroppen. Nogle dage kunne slet ikke være i mig selv og havde lyst til bare at ligge på sofaen, fortæller Tina til Ekstra Bladet.

De fysiske gener stod på i omtrent en måned, før hun fik det bedre.

– Jeg gik ned på en halv liter om dagen med det samme. Nogle gange drak jeg halvdelen af den halve liter, når jeg stod op om morgenen, bare for at kunne være nogen steder, siger Tina.

For Tina var det derfor også en stor hjælp at have Eilif ved sin side.

– Jeg blev faktisk meget overrasket over hans støtte, for han havde jo også sin egen kamp, så jeg havde ikke regnet med, at han havde overskud til at være så rummelig. Men det betød meget for mig, fortæller hun.


Ekstra Bladet har talt med sundhedsekspert i ‘Fede forhold’, Anne Seidelin, der her giver sine bedste tips, hvis man planlægger en livsstilsændring.

Du kan også læse parterapeut i programmet Frej Prahls bedste tricks til et godt sexliv.

‘Fede forhold’ kan ses på DR1 og DR TV.



Source link