Hjem Sport Nådesløs jagt: Manglede et sekund

Nådesløs jagt: Manglede et sekund

af Extra Avisen


Et sølle sekund adskilte Max Verstappen og Lewis Hamilton ved ternet flag i Texas, da Red Bulls hollandske superstjerne scorede en meget vigtig sejr i jagten på sit første verdensmesterskab.

Lørdag scorede han sit teams første pole-position på Circuit of the Americas siden 2013, og søndag fulgte han op med den første sejr i USA i hybridæraen.

Men det holdt hårdt.

Red Bull tog initiativet med tidlige pitstop, men det betød fordel til Lewis Hamilton til allersidst, som satte en hæsblæsende jagt ind.

– Jeg tror, at jeg er blevet 25 år ældre, konstaterede Red Bull-teamchef Christian Horner fra pitvæggen.

Den forsvarnede mester manglede dog nogle omgange for at fuldføre missionen, så Max Verstappen fordobler sit forspring i VM-stillingen med fem grandprixer tilbage i denne spændende sæson.

Hele 42 sekunder var Sergio Pérez sat med. Ganske vist led mexicaneren under ikke at have noget vand i bilen, men det understreger, hvordan Verstappen og Hamilton kører på deres helt eget niveau. 

VM-rivalerne balancerede på kanten af crash på den første omgang.

På forhånd havde Max Verstappen meddelt, at han agtede at køre de 240 meter op til første sving på Circuit of the Americas i lige linje for så at skære ind foran Mercedes-raceren med nummer 44.

Sådan gik det ikke helt, fordi Lewis Hamilton kom hurtigere fra linjen med en perfekt start.

p730

 

Hollænderen prøvede at presse ham til venstre, men briten var tilpas foran til at tage indersiden i svinget, så hans rival måtte køre af banen og opgive positionen.

Det kunne sagtens have gået galt, som det gjorde mellem de to i sommer på første Silverstone og siden Monza, men denne gang holdt de behørig afstand.

Ingen af dem har råd til at udgå i denne tætte mesterskabsduel, og begge vidste, at på denne bane ville racet ikke blive afgjort på første omgang.

p730

 

Før grandprixet kritiserede Max Verstappen i et interview med det amerikanske nyhedsbureau AP den populære Netflix-serie ‘Drive to Survive’ for at overdramatisere, fifle med virkeligheden og bruge interview-bidder og radiobeskeder ude af kontekst.

Derfor har han sagt nej til at deltage i den fjerde sæson.

Men særligt i USA har realityshowet om Formel 1 gjort underværker for interessen.

400.000 tilskuere var på plads henover weekenden, hvilket er rekord for grandprixet i Texas.

De blev vidner til en taktisk affære, som understregede, hvorfor pitstop er vigtige i Formel 1.

Denne søndag skulle der to stop til at gennemføre, hvilket udløste al spændingen.

Red Bull forsøgte sig med undercuttet efter at have mistet føringen. Under træning virkede de til at være klart hurtigste team i USA, men Hamilton viste noget mere fart, da det blev alvor.

Efter anden pitstop-runde var gennemført, kom den syvdobbelte verdensmester ud med otte omgange nyere dæk og otte sekunder op til Verstappen. 

Med 15 omgange igen var der lagt op til en nådesløs jagt.

Med ti omgange til ternet flag var begge kørere gennem de langsommere biler, der skulle tages med en omgang, og forspringet var nede på fire sekunder.

Med syv omgange igen var der kun to sekunder mellem VM-rivalerne.

Men i Formel 1 er en ting at indhente. Noget helt andet er at overhale.

Ikke mindst med de nuværende biler, hvor dækkene lider, når de kommer ind i slipstrømmen af beskidt luft fra en foranliggende rival.

Med fem omgange igen viste hollænderen, at der var lidt mere at give af og øgede afstanden en smule.

Tre omgange tilbage og pendulet svingede den modsatte vej. Forspringet var nede på 1,1 sekunder, som Mick Schumacher var lige ved at spille en uheldig rolle.

Tyskeren flyttede sig ikke hurtigt nok, som Max Verstappen skulle overhale, så Lewis Hamilton nåede inden for DRS-afstand på allersidste omgang.

Det afgørende angreb nåede dog ikke at blive sat ind.



Source link

Flere Artikler