Mistede begge ben i Afghanistan: – Var det det værd?


Advertisement

Storfavoritten i parakano ved de paralympiske lege Curtis McGrath mistede begge sine ben i krigen i Afghanistan. Australieren fortæller i et interview om fortvivlelsen ved at se Taliban overtaget landet igen

For Curtis McGrath vækkede tilbagetrækningen i Afghanistan store følelser. Foto: Gregory Shamus/Getty Images
For Curtis McGrath vækkede tilbagetrækningen i Afghanistan store følelser. Foto: Gregory Shamus/Getty Images

– Var det at miste mine ben det værd? Før sidste uge ville jeg uden problem have svaret ja.

Det fortæller den tidligere soldat Curtis McGrath, der repræsenterer Australien ved De Paralympiske Lege, i et interview med det australske medie news.com.au.

33-årige McGrath mistede begge sine ben i krigen i 2012, da han uden for Kabul var med i et køretøj, der blev ramt af en vejsidebombe.

– Jeg blev irriteret og vred. Vi trænede og reddede 300.000 afghaneres liv, men på trods af det valgte de bare at rulle tilbage og give magten til Taliban, siger McGrath om at se den nuværende situation udfolde sig i Afghanistan.

Den tidligere soldat fortæller, at han godt kan forstå, hvis andre soldater, der har været udstationeret i Afghanistan, føler, at det er frustrerende at se, hvad der foregår i landet lige nu. 

Stor succes
Efter ulykken i Afghanistan begyndte McGrath i sin genoptræning at ro, og året efter begyndte han sin karriere inde for parakano. Sidenhen er det blevet til hele ti gange VM-guld, og ved legene i 2016 i kano vandt australieren guld i disciplinen.

Curtis McGrath hører til favoritter i kano-disciplinen. Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images
Curtis McGrath hører til favoritter i kano-disciplinen. Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images

Han er ligeledes stor favorit i disciplinen torsdag i Tokyo.

De Paralympiske Lege i Tokyo gik i gang i tirsdags og fortsætter indtil afslutningsceremonien 5. september.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide