Miraklet udeblev


Advertisement

HB Køge tabte torsdag aften 0-2 til de forsvarende mestre FC Barcelona i Champions League efter en heroisk indsats

HB Køge tabte torsdag aften 1-0 til FC Barcelona i Champions League. Foto: Tariq Mikkel Khan

Sensationen , men HB Køge beviste, at de hørte til i den fineste europæiske selskab, da de torsdag aften tabte 2-0 til de forsvarende mestre FC Barcelona i gruppespillet i Champions League.

De danske mestre kæmpede heroisk mod storfavoritterne og var tæt på flere gang selv at komme på måltavlen, imens de kæmpede bravt i forsvaret.

De forsvarende Champions League-mestre scorede to gange, da svenske Fridolina Rolfö bragte Barcelona foran efter en times spil, inden storklubben fik et straffe i tillægstiden.

Store chancer til hjemmeholdet
Allerede efter 30 sekunder skulle hjemmeholdet have bragt sig foran, da anfører Kyra Carusa tæt på mål fik en stor chance. Desværre for danskerne reddede Barcelona-keeper Panos forsøget.

En klar advarsel til Barcelona om at danskerne ikke var kommet for at lægge sig ned til de forsvarende mestre.

Efter 13 minutter var de forsvarende danske mestre tæt på igen. Denne gange blev Kelly Fitzgeralds skud reddet på stregen af udeholdets Pereira.

De danske mestre forsvarede sig med alt, de havde lært, mod FC Barcelona. Foto: Tariq Mikkel Khan
De danske mestre forsvarede sig med alt, de havde lært, mod FC Barcelona. Foto: Tariq Mikkel Khan

 

Hjemmeholdet var nemlig ekstremt farlige på omstillingerne, og flere gange kunne det godt være blevet til et sensationelt dansk føringsmål.

Gæsterne pressede dog danskerne hårdt hen mod pausen, men HB Køge formåede at holde stjernerne fra fadet.

Pausestillingen var derfor 0-0 til stor jubel for de knap 2.000 fremmødte tilskuere.

Det var da også en mindre sensation, at HB Køge, der for få år siden lå i serie 2, spillede lige op med de forsvarende Champions League-mestre FC Barcelona, som i øvrigt har vundet det spanske mesterskab de seneste 13 gange.

Tungt Barcelona-pres
FC Barcelonas træner Jonatan Giráldez var da heller ikke tilfreds med de første 45 minutter. Derfor foretog udeholdet sig hele tre udskiftninger i pausen.

Storfavoritterne fortsatte sit tunge pres fra anden halvlegs start, imens hjemmeholdet lurede på omstillingerne.  

Omstillingerne blev dog sjældnere og sjældnere for HB Køge, og det begyndte at ligne ren overlevelse for danskerne.

Efter lidt over en times spil gik den ikke længere for hjemmeholdet.

Barcelona fik brudt en af danskernes omstillinger. Hurtigt var bolden i den anden ende, hvor Lieke Martens kunne lægge den fladt ind til svenske Fridolina Rolfö, der sendte bolden i mål.

Svenske Fridolina Rolfö kunne juble efter at have bragt udeholdet foran 1-0. Foto: Tariq Mikkel Khan
Svenske Fridolina Rolfö kunne juble efter at have bragt udeholdet foran 1-0. Foto: Tariq Mikkel Khan

 

Udeholdet blev efter føringsmålet ved med at presse på, og man begyndte at blive bange for, at HB Køge stadig kunne nå at få en ordentlig snitter ligesom mod Hoffenheim i den første gruppekamp.

I de døende sekunder fik udeholdet nemlig et straffespark, som den spanske stjerne Jenifer Hermoso eksekverede til slutresultatet.

Dermed blev det et hæderligt 2-0-nederlag til de danske mestre.

HB Køges næste Champions League-kamp bliver endnu en stor opgave, når den engelske storklub Arsenal 10. november gæster Køge.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide