Milas lillesøster blev kastet igennem luften efter påkørsel: ‘Det kan ikke passe, vi skal frygte for vores børns liv’


Aldrig før i Mila Dahl Davidsens liv er tiden gået forbi så langsomt.

Tirsdag morgen blev hun vækket af sin mor, der kom skrigende ind i deres hjem i Særslev, og det krævede bare et kig på morens ansigt for at vide, at det var Mila Dahl Davidsens 15-årige lillesøster Daniella, som morens skræk drejede sig om.

I T-shirt og underbukser fløj Mila Dahl Davidsen ud af sin seng og ud til det sted foran huset, hvor søsteren lå.

Kvart i syv den morgen havde den 15-årige pige skullet krydse vejen for at tage bussen i skole, men så langt kom hun ikke. Hun blev ramt af en bil, der tog pigen med og slyngede teenageren 40 meter længere ned ad vejen. En historie, som Mila Dahl Davidsen i første omgang kunne fortælle til Fyens Stiftidende.


Daniellas sko var blev fundet bag en høj hæk i en nabos have efter ulykken. Den havde slidmærker, der var gået igennem stoffet.


Daniellas sko var blev fundet bag en høj hæk i en nabos have efter ulykken. Den havde slidmærker, der var gået igennem stoffet.
Foto: Foto: Privat

Vis mere

Biler var holdt ind til siden, og der var allerede nogen, der var i gang med at ringe efter hjælp, da Mila Dahl Davidsen kunne knæle ved siden af sin søster. Hun var ikke ved bevidsthed, men skaderne var tydelige.

»Jeg skreg til dem omkring mig, hvornår den ambulance havde tænkt sig at dukke op. Den kørte fra Bogense, så jeg tror ikke, der gik mange minutter, men for mig og min mor føltes det som en evighed,« siger Mila Dahl Davidsen til B.T. Odense.

Mens de ventede, åbnede søsteren øjnene, men der var ikke nogen inde bag ved.

Det er knap en uge siden, og nu genfortæller storesøsteren den traumatiske morgens begivenheder af en særlig årsag.

I Særslev oplever de nemlig, at folk ikke overholder de fartbegrænsninger, der er i byen, som ligger på strækningen midtimellem Bogense og Odense.

»Jeg har naboer, der har rettet henvendelse til Nordfyns Kommune flere gange. Meldingen lyder, at de ikke oplever et problem, når de måler, men de måler også længere inde i byen, hvor der er fartbump.«

Ved Mila Dahl Davidsens bolig må man maksimalt køre 50 kilometer i timen, men det mener hun, nærmest hver anden overtræder. Hun så gerne, politiet holdt i hendes indkørsel og målte.

Desuden drømmer Mila Dahl Davidsen om, at man laver flere gener på vejen i form af bump eller indsnævringer og satte farten ned til 40 km/t.


Bilen, der ramte ind i Daniella tirsdag morgen.


Bilen, der ramte ind i Daniella tirsdag morgen.
Foto: Foto: Privat

Vis mere

Hendes lillesøster punkterede lungen, brækkede et ribben, fik en slem hjernerystelse, pådrog sig skader i leveren, den ene nyre og i tyktarmen, og så har hendes højre ben lidt adskillige brud i ulykken.

Men storesøsteren glæder sig over, den 15-årige er i live. Efter en ulykke som har sat sig som et traume.

»Daniella græder rigtig meget, og hun er nervøs for fremtiden. Hvilke mén, hun vil have og om hun kan få børn og sådan nogle ting,« siger storesøsteren, der fortæller, at Daniella onsdag blev opereret i både ben og bækken.

»Vi har altid været nervøse for, at der skulle ske noget, og når det nu skal være, så har vi været heldige, Trods alle vores bekymringer, den frygt og det traume, der har været, så er Daniella i live,« siger Mila Dahl Davidsen.


Ulykkestedet blev hurtigt fyldt med mennesker, fortæller Mila Dahl Davidsen. Hun oplevede, at der var fykdt med professionelle, som prøvede at hjælpe søsteren.


Ulykkestedet blev hurtigt fyldt med mennesker, fortæller Mila Dahl Davidsen. Hun oplevede, at der var fykdt med professionelle, som prøvede at hjælpe søsteren.
Foto: Foto: Privat

Vis mere

Hun håber, at politikerne i Nordfyns Kommune vil tage trafikken omkring Særslev alvorligt.

Politiet er ikke kommet med deres endelige vurdering af sagen, så det vides endnu ikke, om manden, der ramte 15-årige Daniella, kørte for stærkt, men det mener storesøsteren.

Derudover påpeger hun også, at øget fokus på trafikken på deres vej vil hjælpe familien med at bearbejde deres oplevelse, når de en gang skal sende Daniella i skole igen.

B.T. Odense har været i kontakt med Nordfyns Kommune, som i første omgang ikke vil udtale sig i sagen, før politiet har en afklaring af, hvad der skete i bilulykken.

Kommunen har dog fremsendt dokumentation, som viser, at man har haft fokus på trafikken i området.

Har du også oplevet store problemer med farlige vejstrækninger omkring Odense, så kontakt redaktionen på [email protected]



Source link