Michelle Kristensen stopper fertilitetsbehandling: ‘Det sidder stadig i mig’


Efter et halvt år med opslidende fertilitetsbehandlinger, blev Michelle Kristensen endelig gravid.

Men i fjerde uge mistede den 37-årige sundhedsguru det, der skulle være blevet hende og kæresten Pernille Wass’ første barn sammen.

»Det er jo ikke fordi, man bare knipser, og så er det væk fra både éns hjerne og krop,« indrømmer Michelle Kristensen til B.T.

Hun takkede i første omgang nej til ‘Vild med dans’, fordi hun var gravid. Men efter hun mistede fosteret, fik hun tilbuddet igen – og takkede ja.


Michelle Kristensen har gennem længere tid forsøgt at blive gravid ved hjælp af fertilitetsbehandling sammen med kæresten Pernille Wass. Det lykkedes, men parret mistede fosteret i fjerde uge. Nu er behandlingen sat på pause på ubestemt tid.


Michelle Kristensen har gennem længere tid forsøgt at blive gravid ved hjælp af fertilitetsbehandling sammen med kæresten Pernille Wass. Det lykkedes, men parret mistede fosteret i fjerde uge. Nu er behandlingen sat på pause på ubestemt tid.
Foto: Thomas Lekfeldt

Vis mere

Samtidig satte hun fertilitetsbehandlingerne på pause på ubestemt tid.

»Det sidder i mig stadigvæk, men jeg tror også, det er en af grundene til, at jeg har behov for at have det sjovt. Min kæreste støtter op, hun føler også, at hun er en lige så stor del af ‘Vild med dans’, så vi gør det sammen og prøver at få lidt sjov ind efter et virkelig, virkelig hårdt halvt år,« fortæller Michelle Kristensen.

Hun har gennem det sidste halvandet år dannet par med forlagsredaktøren Pernille Wass.

Pernille Wass har i forvejen en søn, men drømmen om et fælles barn er altså blevet rykket længere ud i fremtiden.

»Nu er det ‘Vild med dans’, og så må vi se hvor lang tid, der går. Vi har det ikke sådan, at ‘SÅ går vi i gang’. Det kan være, det er om tre måneder, et år, halvandet, vi ved det ikke,« forklarer Michelle Kristensen.


Sundhedsekspert og iværksætter Michelle Kristensen og danser Mads Vad er blandt årets 'Vild med dans'-par.


Sundhedsekspert og iværksætter Michelle Kristensen og danser Mads Vad er blandt årets ‘Vild med dans’-par.
Foto: Olafur Steinar Gestsson

Vis mere

For nu er fokusset på danseprogrammet og på at nyde hinanden som kærester igen.

Men det er ikke helt uden nervøse trækninger hos tv-eksperten, at hun nu på tv skal klemmes ned i stramme dansekjoler fredag efter fredag.

»Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har været i et meget intenst fertilitetsforløb over et halvt år, hvor man også har taget på og har det underligt med sin krop, og der er jeg jo stadig. Jeg kan ikke helt genkende min krop endnu,« forklarer Michelle Kristensen ærligt.

Samtidig er det dog et vigtigt budskab for hende, at kroppen også bare er en krop, og at man ikke skal lade sig begrænse af, at den ikke nødvendigvis er perfekt.

Hun og dansepartneren Mads Vad har da også nok at indhente i ‘Vild med dans’.

På grund af omstændighederne med graviditeten blev de nemlig matchet som det sidste par i årets trup.

»De andre par har ligesom vidst det i noget længere tid, så vi havde første øvedag, mens de andre allerede var i fuld gang. Så det er mega presset det hele, og vi er stadigvæk bagud,« slutter Michelle Kristensen med et forhåbningsfuldt grin.



Source link

Advertisement