Michelle Kristensen blev hængt ud af kollegaer: ‘Hvorfor får hun taletid, når hun er så tyk?’


Advertisement

For fem år siden kunne Michelle Kristensen aldrig have drømt om at takke ja til ‘Vild med dans’.

Hun følte sig for tyk til tv-tid og stramme dansekjoler. For det var der nogen, der havde bildt hende ind, at hun var, fortæller den TV 2-aktuelle ernæringsekspert til B.T.

»Da jeg kom ind i sundhedsbranchen for ti år siden og forholdsvis hurtigt fik taletid, var der simpelthen foraer af personlige trænere, som hang mig ud og spurgte, hvorfor sådan én som mig fik så meget taletid, når jeg var så tyk,« siger hun.

»Og det er klart, at når man får det at vide igen og igen – og når der samtidig er så meget fokus på kvindelige kroppe i den her tv-branche, hvor folk vil proppe én i noget tøj, der er mindre end det, man egentlig kan passe – så er hjernen så dumt indrettet, at den til sidst begynder at tro en lillebitte smule på det. Så det har jeg skullet arbejde rigtig meget på.«




Michelle Kristensen i den kjole, hun selv har været med til at designe.
Foto: Martin Sylvest

Vis mere

37-årige Michelle Kristensen har en bachelor i idræt og havde påbegyndt en kandidat i ernæring, da hun som 26-årig grundlagde virksomheden MK, hvor hun tilbyder foredrag, kostplaner og personlig træning. Siden blev hun fast sundhedsekspert i ‘Go’morgen Danmark’ og har udgivet flere slanke- og sundhedsbøger.

Undervejs har hun fundet frem til, at ikke alle kan eller skal være slanke, men at det er bedre at fokusere på sin sundhed.

»Jeg bliver aldrig en størrelse ekstra small, og gudskelov for det, for sådan er jeg ikke født. Hvis jeg skulle være det, så skulle jeg begynde at sulte mig selv og sige nej til det, jeg elsker. Det betyder ikke, at jeg ikke er hamrende sund, for det er jeg, og at jeg ikke ser godt ud, for det gør jeg også. Men at blande sig lidt for meget i andre folk personligheder – det må man ikke.«

I ‘Vild med dans’ er der ikke nogen, der prøver at proppe Michelle Kristensen i noget, der er for småt eller gør hende utilpas. Selvom hendes dansepartner Mads Vad står for koreografien og det kunstneriske udtryk, designer Michelle Kristensen selv kjolerne sammen med programmets systue.

»Jeg har ikke specielt god kjolesmag,« indrømmer Mads Vad.

»Det vil sige… jeg har faktisk ingen kjolesmag overhovedet. Min hustru derhjemme har lært mig replik: når hun har kjole på, så skal jeg bare sige, den er flot. Så det gør jeg også med Michelle,« griner han.

Hun har dog ikke brug for at høre det. For Michelle Kristensen er for længst holdt op med at tage sig af, hvad andre mener om hendes krop.

»Kropsligt har jeg det rigtig godt i dag, ellers ville jeg ikke være her,« siger hun fra ‘Vild med dans’-studiet, hvor hun endnu engang har danset sig videre til næste fredags liveshow.

»Jeg har deller, ja, men det er faktisk normalt, jeg har lår og brede skuldre og sådan er det. Det vigtigste er at men kan bære sin krop med stolthed.«



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide