Michael og Kathrine er DRs store succeshistorie: Derfor er vi stadig sammen


Michael og Kathrine Kelså Harders er DRs succeshistorie.

Af alle par fra de første seks sæsoner af DRs populære datingprogram ‘Gift ved første blik’ er kun fire par stadig sammen i dag – et af de par er Michael og Kathrine, der blev gift på tv tilbage i 2018.

»Det er lidt surrealistisk at tænke tilbage på. Nu er vi jo bare sammen. Jeg skal nærmest aktivt minde mig selv om, at det var sådan, vi mødtes,« fortæller Michael.

Den 19. august er der premiere på syvende sæson af ‘Gift ved første blik’. Hvor hovedparten af de medvirkende indtil videre har haft svært ved at finde gnisten, har Michael og Kathrine fået det til at fungere ud fra særligt et mantra:


Michael og Kathrine da de blev gift på tv.


Michael og Kathrine da de blev gift på tv.
Foto: DR

Vis mere

Kommunikation, kommunikation, kommunikation.

»Det er jo flere ting, men jeg tror, at grunden til, at vi stadig er sammen, er, at vi først og fremmest begge er meget åbne og gode til at tale om tingene,« fortæller Michael og tilføjer:

»Hvis vi har noget på hjerte, vil vi gerne fortælle om det, og tager tingene i opløbet inden, det bliver et problem.«

Kathrine mener også, at det er et stort plus, at de har samme interesser og gerne vil dele dem med hinanden. Da coronakrisen tvang dem til hjemmearbejde, nød de desuden kun at få endnu mere tid sammen.


Kathrine og Michael.


Kathrine og Michael.
Foto: Privatfoto

Vis mere

»Vi har bare lyst til at bruge meget tid sammen,« griner Michael.

Mens ‘Gift ved første blik’ kørte, boede Kathrine og Michael i hver deres lejlighed i Silkeborg og Aarhus.

Siden flyttede Michael først ind hos Kathrine, før de sammen flyttede ind i en ny lejlighed i Aarhus. I foråret købte de så et hus sammen i Odder, som de nu er i gang med at istandsætte.

»Da vi købte det, tænkte vi, at vi ikke behøvede at lave noget om, men da vi så flyttede ind, begyndte vi at pille alt tapet ned og rev gulvet op,« fortæller kathrine og tilføjer:

»Vi tænkte først, at det sagtens kunne klares på fem dage, men nu er der gået tre måneder, og vi er slet ikke færdige endnu.«

Det sker stadig, at de bliver genkendt på gaden, og de har generelt haft en god oplevelse af at være på tv.

»Vi ved, at der er mange, der har haft mindre gode oplevelser med at være offentlige personer, men for os har det kun været positivt,« fortæller Kathrine.

Parret har da også siden ‘Gift ved første blik’ medvirket i TV 2s boligprogram ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ og haft deres egen onlineblog, hvor de har delt ud af deres liv og tanker.


Michael og Kathrine.


Michael og Kathrine.

Vis mere

»Bloggen er sat ret meget i bero. Vi hyggede os med det, men det blev lidt for meget at skulle opdatere regelmæssigt, så nu bruger vi mest Facebook og Instagram. Vi synes også, det er sjovt at lave tv, men det er ikke noget, vi opsøger,« fortæller de.

Til daglig arbejder Kathrine fortsat som lærer, mens Michael fortsat også stadig arbejder som kommunikationsmedarbejder.

For tiden handler det dog først og fremmest om at få styr på det nye hjem i Odder, som Kathrine beskriver som ”et stort flytterod’.

Disse tidligere ‘Gift ved første blik’-par er også fortsat sammen i dag:

Line og Michael fra sæson tre flyttede efterfølgende sammen til New York. De er nu ifølge DR tilbage i Danmark og har fået to børn.

Randi og Niels fra samme sæson er ifølge DR også stadig sammen, ligesom Stefan og Vanessa fra sæson fem også stadig er gift.


Niels og Randi er ifølge DR stadig sammen.


Niels og Randi er ifølge DR stadig sammen.
Foto: DR

Vis mere


Stefan og Vanessa er ifølge DR stadig sammen.


Stefan og Vanessa er ifølge DR stadig sammen.

Vis mere


Line og Michael fra sæson 3 er stadig sammen.


Line og Michael fra sæson 3 er stadig sammen.

Vis mere



Source link

Advertisement