Mette Frederiksen om sit bryllup: Tænkte, det aldrig skulle lykkes

Brudeparret foran kirken efter vielsen mellem Statsminister Mette Frederiksen og filmfotograf Bo Tengberg i Magleby Kirke på Sjælland, onsdag den 15. Juli 2020. Mette Frederiksen og Bo Tengberg blev gift onsdag eftermiddag.De har officielt dannet par siden 2014 og har været forlovet siden 2017. Brylluppet har af flere omgange været udskudt. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)


Tre gange måtte statsminister Mette Frederiksen og hendes ægtemand, den 13 år ældre filmfotograf Bo Tengberg, aflyse den planlagte dato for deres bryllup.

Først faldt det sammen med folketingsvalget i 2019, så kom coronapandemien i 2020, og så to uger inden bryllupet mellem socialdemokraten og filmfotografen endelig skulle stå, blev Mette Frederiksen inviteret til rådsmøde i Det Europæiske Råd i Bruxelles på netop den valgte dato.

Derfor måtte hun vække sin dengang kommende mand og overbringe de dårlige nyheder. Det fortæller den socialdemokratiske statsminister i et stort interview med Hjemmet.

»Al ære til Bo, for næste dag ringede han til præsten, kirken, catering, toiletvognen og alle gæsterne og flyttede brylluppet et par dage til en onsdag. Det viste sig, at alle på nær to gæster kunne komme. Alt gik godt, men jeg må indrømme, at jeg undervejs tænkte: Skal det da aldrig lykkes?« fortæller Mette Frederiksen til ugebladet.


Brudeparret foran kirken efter vielsen mellem Statsminister Mette Frederiksen og filmfotograf Bo Tengberg i Magleby Kirke på Sjælland, onsdag den 15. Juli 2020. Mette Frederiksen og Bo Tengberg blev gift onsdag eftermiddag.De har officielt dannet par siden 2014 og har været forlovet siden 2017. Brylluppet har af flere omgange været udskudt. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)


Brudeparret foran kirken efter vielsen mellem Statsminister Mette Frederiksen og filmfotograf Bo Tengberg i Magleby Kirke på Sjælland, onsdag den 15. Juli 2020. Mette Frederiksen og Bo Tengberg blev gift onsdag eftermiddag.De har officielt dannet par siden 2014 og har været forlovet siden 2017. Brylluppet har af flere omgange været udskudt. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Foto: Mads Claus Rasmussen

Vis mere

Løsningen blev som bekendt at rykke brylluppet i Magleby Kirke på Møn tre dage tilbage, så det i stedet for lørdag 18. juli 2020 blev afholdt onsdag 15. juli 2020.

Og denne gang lykkedes det altså endelig at få afholdt kærlighedsfesten.

Første gang, 43-årige Mette Frederiksen og 56-årige Bo Tengberg måtte ændre bryllupsplanerne, var tilbage i 2019, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen 7. maj endte med at udskrive valg til afholdelse knap en måned efter.

»Vi ville faktisk gerne have været gift denne sommer. Men valget blev ved med ikke at blive udskrevet, og jeg glæder mig så meget til det bryllup sammen med Bo, at jeg slet ikke ville have lyst til, at vi skulle giftes midt i en valgkamp, hvis jeg nu blev statsminister lige bagefter,« sagde Mette Frederiksen dengang i ‘Aftenshowet’.


Brudeparret på vej ud af kirken efter vielsen mellem Statsminister Mette Frederiksen og filmfotograf Bo Tengberg i Magleby Kirke på Sjælland, onsdag den 15. Juli 2020.


Brudeparret på vej ud af kirken efter vielsen mellem Statsminister Mette Frederiksen og filmfotograf Bo Tengberg i Magleby Kirke på Sjælland, onsdag den 15. Juli 2020.
Foto: Mads Claus Rasmussen

Vis mere

Efterfølgende måtte brylluppet så udskydes endnu en gang på grund af coronapandemien i foråret 2020. Da smittetrykket igen var lavt, genoptog de bryllupsplanlægningen.

Men så kom altså invitationen til rådsmødet i Bruxelles, der fik skubbet brylluppet til tre dage tidligere – og på Instagram lavede Mette Frederiksen sjov med, at turen til Bruxelles var hendes bryllupsrejse.

Efterfølgende vakte det en del harme, da Mette Frederiksen og resten af regeringen fredag 25. september 2020 skærpede forsamlingsforbuddet på 50 personer til også at gælde private fester, såsom netop bryllupper.

Ikke mindst tog det fart, da den satiriske Instagram-profil dkpolmemes lavede sjov med situationen ved at dele et opslag, der så ud til at komme fra Mette Frederiksen.

‘Hvor er jeg ked af at høre om alle jer, der i dag har måtte aflyse jeres bryllup, fordi jeg med 16 timers varsel gjorde det forbudt. Som et plaster på såret får I lige et billede fra min store dag,’ stod der i det satiriske opslag, der dog var så virkelighedstro, at blandt andre DF-politikeren Pia Kjærsgaard, troede det kom fra statsministerens egen profil.

Mette Frederiksen har dannet par med Bo Tengberg siden 2014, og i anledningen af sin 40 års fødselsdag i 2017, kunne statsministeren fortælle, at parret var blevet forlovet.

Sammen har de fem sammenbragte børn.

Mette Frederiksen har børnene Ida på 19 år og Magne på 15 år fra forholdet med direktøren Erik Harr, mens Bo Tegnberg har tre børn: 17-årige Matilde og 19-årige Sylvester med skuespilleren Trine Pallesen, samt datteren Malou på 15 år med en tysk kvinde.



Source link