Merkel er den ubestridte leder af Europas politiske tæskehold. Hendes exit efterlader Europa i et magttomrum

Vokset ind i rollen

Dermed blev statsminister Mette Frederiksen endnu en i rækken af politiske ledere, som valgte at rette ind, når forbundskansler Angela Merkel satte retningen for det europæiske samarbejde.

Rollen som lederen af politiske tæskehold er ikke en rolle, som automatisk tilfalder person, der er forbundskansler i Tyskland.

Politisk lederskab er ikke noget, man får. Det er noget, man tager.

Og i sine 16 år som Tysklands politiske leder er Angela Merkel gradvist vokset ind i rollen som politiske leder. I dag er det uden nogen tvivl kansler Merkel, som bestemmer, hvad der sker og ikke sker på europæiske scene. En rolle, som Merkel selv har skabt, og som forsvinder den dag, hun går ud ad døren og har deltaget i sit sidste europæiske topmøde.

Og af netop den årsag er Angela Merkels forestående fra europæisk politik en begivenhed, hvis betydning ikke kan undervurderes – uanset hvordan søndagens valg i Tyskland ender.

For selv hvis man forestillede sig, at Tyskland også i de kommende år ville blive ledet af en stor koalition med CDU/CSU og socialdemokraterne på præcis de samme ministerposter som i den nuværende tyske regering, så vil meget alligevel være anderledes. Uanset om kansleren i fremtiden hedder Olaf Scholz eller Armin Laschet.

EU-lederskab kræver vilje

Når en tysker kansler træder ind til et MIG-topmøde med deltagelse af stærke personligheder som den franske præsident, Emmanuel Macron, den ungarske premierminister, Viktor Orban og Hollands Mark Rutte, og kansleren sidder alene i lokalet – uden embedsmænd eller anden opbakning – så er lederskab ikke en givet ting.

Hvis Tysklands næste kansler skal udvikle sig til en leder på samme måde, som Angela Merkel er i dag, så kræver det frem for alt to ting:

Viljen til at engagere sig i og bruge tid på europæisk politik – og dermed bruge mindre tid på den hjemlige politik i Tyskland. Angela Merkel har brugt enorme mængder af tid på at holde løbende kontakt med sine europæiske kolleger.

Og en vision om, hvor det europæiske samarbejde skal bevæge sig hen. En tysk kansler kan kun tage lederskab i Europa, hvis der er tale om en kansler, som ved, hvad han eller hun vil – og som er villig til at lede resten af Europa i den retning med alle de midler, der er nødvendige.

Hvilket kan indebære alt fra, at Tyskland igen og igen finansierer store dele af MIG-samarbejdet til at sætte foden ned og gøre det meget klart for andre landes ledere, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er.

Hvis en ny kansler skal lede Europa, så skal der bruges både gulerod og stok. Men frem for alt skal kansleren vide, hvor MIG-samararbejdet skal bevæge sig hen.

Uden retning er lederskab ligegyldigt.

Advertisement

Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide