Hjem Politik Medier: Hævntørstig Trump vil smide bombe i partiet

Medier: Hævntørstig Trump vil smide bombe i partiet

af Extra Avisen

Flere iagttagere og kilder fortæller, hvordan Donald Trump har planer om at smide en bombe, inden Georgia skal vælge ny guvernør i 2022. Der er efter sigende noget, der skal hævnes

Donald Trump er stadig en magtfuld herre internt hos Republikanerne, hvor han har stor opbakning. Foto: Rachel Mummey/Ritzau Scanpix.
Donald Trump er stadig en magtfuld herre internt hos Republikanerne, hvor han har stor opbakning. Foto: Rachel Mummey/Ritzau Scanpix.

Donald Trump er angiveligt allerede nu i gang med at planlægge et hævntogt, der skal ramme sin egen partifælle og guvernør i Georgia Brian Kemp.

Det skriver CNN og Adam Van Brimmer fra de lokale medier Savannah Morning News.

Her fremgår det, hvordan der indtil nu har været fryd og gammen hos Republikanerne i Georgia. Brian Kemp har siddet tungt på posten i staten, men et gammelt spøgelse fra præsidentvalget spøger.

Da Donald Trump tabte valget i 2020 forsøgte han at få hjælp fra netop Brian Kemp i Georgia. Det var en af de svingstater, som den tidligere præsident tabte snævert. Kun 12.000 skilte de to kandidater, og det fik Trump til at ringe til Georgias guvernør.

Angiveligt ville Trump have Brian Kemp til at omstøde valget i Georgia ved at få lovgiverne til at pege på deres egne valgmænd, der så ville pege på Trump. Guvernøren afviste, og siden da har han været i Trumps sorte bog.

Og nu beskriver flere medier, hvordan Donald Trump gør alt for at få David Perdue til at stille op til et kampvalg om guvernør-posten i Georgia. Efter sigende som led i et længevarende hævntogt rettet mod Brian Kemp.

Artiklen fortsætter under billedet …

Brian Kemp er favorit til at genvinde guvernør-posten, men han kan nu få uventet konkurrence indefra. Foto: Sean Rayford/Ritzau Scanpix.
Brian Kemp er favorit til at genvinde guvernør-posten, men han kan nu få uventet konkurrence indefra. Foto: Sean Rayford/Ritzau Scanpix.

Frygter det værste
Meldingen har fået flere medlemmer af Republikanerne til at advare imod et kampvalg i den republikanske lejr, da de frygter, at det blot vil skabe splid og i sidste ende gavner Demokraterne.

De frygter endda, at det kan gå så galt, at Demokraterne tager sejren og dermed guvernør-posten for første gang siden 2003.

– Jeg ville hade at se to gode mænd stille op imod hinanden. Når jeg har set, hvordan Republikanerne er blevet det dominerende parti i Georgia, så er det en gåde for mig, hvis en kompetent siddende republikansk guvernør skal udfordres af en partifælle, siger Eric Tanenblatt, der er tidligere strategichef hos Republikanerne til CNN.

Han bakkes op af Buddy Carter, der er medlem af Repræsentanternes Hus valgt i USA. Han understreger vigtigheden af, at der er en kandidat, som partiet kan støtte og samle sig om.

David Perdue har endnu ikke meldt officielt ud, om han stiller op eller ej.

Donald Trump er stadig ikke officielt præsidentkandidat til valget i 2024. I september antydede han dog, at han kunne finde på at stille op til det næste præsidentvalg

Source link

Flere Artikler