Hjem Underholdning Medier: Assisterende instruktør havde tidligere klager over sikkerhed

Medier: Assisterende instruktør havde tidligere klager over sikkerhed

af Extra Avisen


Den assisterende instruktør på filmen ‘Rust’, som afleverede det fatale våben til Alec Baldwin, har tidligere klagesager over sikkerhed bag sig, skriver flere medier

Sådan lød alarmopkaldet efter Alec Baldwin havde affyret pistolen.

Assisterende instruktør David Hall har flere klagesager bag sig, som handler om manglende sikkerhed under optagelser.

Det skriver flere medier, heriblandt CNN og TMZ på baggrund kilders forklaringer.

Det var David Hall, der rakte Alec Baldwin den pistol, som forårsagede dødsulykken, hvor 42 Halyna Hutchins blev skudt. Filminstruktør Joel Souza blev ligeledes ramt af skud, men han blev udskrevet fra hospitalet samme dag, som ulykken fandt sted.

Tidligere klager
I 2019 arbejdede David Hall på to produktioner, hvor han var genstand for klager over både sikkerheden og hans opførsel under optagelserne.

Klagerne omhandler en ligegyldighed overfor sikkerhedshensyn i forbindelse med våbenhåndtering og håndtering af pyroteknik, at der var blokerede nødudgange under optagelserne samt klager over upassende berøringer på arbejdspladsen.

Medierne har blandt andre været i kontakt med Maggie Goll, som er lokal rekvisitmager. Hun fortæller i en udtalelse, at hun har arbejdet på serien ‘Into the dark’ med David Hall, og at han ikke afholdt sikkerhedsmøder og at han konstant undlod at oplyse, når der var et våben til stede under optagelserne, hvilket man skal ifølge sikkerhedsprotokollen.

‘Den eneste grund til, at medarbejderne vidste, der var et våben til stede, var fordi den assisterende våbeninspektør krævede, at Dave skulle anerkende det og fortælle om situationen hver dag,’ udtaler Maggie Goll blandt andet.

En anden kilde, som ønsker at være anonym, underbygger Maggie Golls historie og fortæller desuden, at David Hall havde brokket sig i en situation, hvor han var blevet pålagt at få en pistol undersøgt, før en skuespiller skulle rette den mod sit eget hoved og trykke på aftrækkeren.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det var stjerneskuespiller Alec Baldwin, der trykkede på aftrækkeren i ulykken. Foto: Jim Weber/The New Mexican
Det var stjerneskuespiller Alec Baldwin, der trykkede på aftrækkeren i ulykken. Foto: Jim Weber/The New Mexican

 

Farlige situationer
De to kilder fortæller også om situationer, hvor David Hall insisterede på at blive ved med at filme, selvom det var stormvejr og elektriske lys var i kontakt med mudder, og mens ledninger var eksponerede for regn. De fortæller, at medarbejderne frygtede for deres egen sikkerhed.

I forhold til de upassende berøringer under optagelser, skulle de involvere uønskede og unødvendige berøringer på ryggen, hoften, skuldrene og lignende hos medarbejdere af begge køn, som de fandt ubehagelige.

Maggie Goll fortæller, at hun personligt ringede til en sikkerhedslinje under produktionen og klagede til ledelsen internt, samt at hun klagede til fagforbundet DGA om sikkerhedsmæssige problemer med personer.

‘Hvad jeg ved af, er der ikke sket noget på baggrund af mine henvendelser’, udtaler hun.

CNN har forsøgt at få en kommentar fra David Hall, fagforbundet og produktionsselskabet, men ingen af dem har kommenteret sagen.



Source link

Flere Artikler