Matt Damon takkede nej til 1,5 milliarder kroner

Matt Damon.


»Jeg går over i historien. Du vil aldrig møde en skuespiller, der har takket nej til flere penge end mig.«

Sådan lød det fra Matt Damon, da han forleden blev interviewet af Deadline til filmfestivalen i Cannes.

Her fortalte den 50-årige skuespiller, at han i sin tid blev tilbudt hovedrollen i den yderst succesfulde film ‘Avatar’, men at han takkede nej, fordi han havde travlt med andre projekter.

Ifølge Matt Damon lovede instruktøren James Cameron ham ellers ti procent af filmens indtjening, såfremt han takkede ja, hvilket ville have udmøntet sig i et fuldstændig vanvittigt beløb.


Matt Damon.


Matt Damon.
Foto: CAROLINE BLUMBERG

Vis mere

Rumeventyret fra 2009 blev nemlig hurtigt den mest indtjenende film nogensinde.

Den endte således med at indtjene intet mindre end 2,8 milliarder dollars, hvilket ville have betydet, at Matt Damon ville have fået 250 millioner dollars – svarende til 1,5 milliarder danske kroner – i løn.

Filmen blev dog sidste sommer slået kortvarigt af ‘Avengers: Endgame’, men er atter engang tilbage på førstepladsen som den mest indtjenende film i historien.

Der er desuden flere opfølgere på vej, som Matt Damon altså også misser hovedrollen i, da den nu bliver spillet af 44-årige Sam Worthington i stedet.


Det blev australske Sam Worthington, der fik hovedrollen i 'Avatar' i stedet for Matt Damon.


Det blev australske Sam Worthington, der fik hovedrollen i ‘Avatar’ i stedet for Matt Damon.
Foto: Nick Agro

Vis mere

Matt Damon fortæller til Deadline, at han i sin tid ikke kunne takke ja til filmen, fordi han var i gang med optagelserne til en af de mange Jason Bourne-film.

Han mente nemlig ikke, at det ville være ‘moralsk rigtigt’ at forlade franchisen.

Matt Damon skal da heller ikke frygte at gå sulten i seng, selvom han takkede nej til 250 millioner dollars.

Den Oscar-vindende skuespiller, som har medvirket i film såsom ‘Good Will Hunting’, ‘The Talented Mr. Ripley’ og ‘The Departed’, har nemlig – ifølge Celebrity Net Worth  – en formue på 170 millioner dollars.



Source link