Mathieu van der Poel udgår af Tour de France

Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix


Mathieu van der Poel forlader Tour de France med omgående virkning for at fokusere på forberedelsen til OL, hvor han skal køre mountainbike

Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix

En af årets helt store profiler i Tour de France forlader løbet øjeblikkeligt.

Mathieu van der Poel (Alpecin-Fenix) oplyser over for flere medier, heriblandt Ekstra Bladet, at han ikke stiller til start på 9. etape.

Hollænderen begrunder sin exit med, at han skal forberede sig til OL i Tokyo, der finder sted senere på måneden. Her er målet et stort resultat i mountainbike-disciplinen.

Mathieu van der Poel nåede at bære den gule trøje seks dage i årets Tour og vandt 2. etape.

Se optakten til dagens etape her

Han vandt mange hjerter med sin heroiske fight for at beholde førertrøjen i den første uge, men da feltet ramte bjergene lørdag, havde stjernen ingen chance for at forsvare sig mod de klatrestærke konkurrenter.

Det var ventet, ligesom afskeden med Touren var det grundet OL-planen. At Alpecin-Fenix-ptrofilen allerede udgår så tidligt i løbet, var alligevel en overraskelse.

– Det er, som det er. Jeg havde ikke mulighed for at forsvare trøjen imod rigtige bjergryttere. Det var heller ikke mit mål at gå efter klassementet. Det har været en fantastisk uge for mig og holdet, siger van der Poel

– Vi har vundet to etaper og haft den gule trøje i seks dage. Det var min første Grand Tour (store etappeløb, red.), og vi kan være stolte, siger Mathieu van der Poel, der ellers havde klædt om til dagens bjergetape.

Tidligere lørdag oplyste en anden af Tourens store aktører Primož Roglič, at han heller ikke starter på 9. etape. Årsagen hertil er dog af helbredsmæssig karakter.

Søndagens bjergslag kan resultere i point-regn i managerspillet. Her er lykkeriddene, du ikke må misse.



Source link