Hjem 112 Mand gik amok på restaurant: Spyttede og bed en betjent

Mand gik amok på restaurant: Spyttede og bed en betjent

af Extra Avisen


Københavns Politi rykkede lørdag aften talstærkt ud til en episode på Ny Østergade i Indre By, hvor en mand skejede ud på en restaurant.

Da politiet ankom til restauranten eskalerede episoden, og det endte med en voldsom anholdelse af manden.

»Vi har anholdt en mand for §119 (vold mod tjenestemand red.). Der er både blevet spyttet på en betjent og bidt i en betjent,« siger vagtchef Henrik Svejstrup til B.T.

Han fortæller, at de i første omgang blev tilkaldt, fordi manden generede nogle restaurantgæster, Det blev dog klart for politiet, at manden havde psykiske problemer, og derfor tilkaldte man ekstra mandskabsvogne.


Foto: Cecilie Patscheider


Foto: Cecilie Patscheider

Vis mere

»Vi kan jo ikke bare bruge håndjern på sådan en mand, så er det er nok derfor, vi har været så talstærkt til stede,« siger vagtchefen søndag morgen.

I alt fire politivogne var til stede til at anholde manden. Den ene var ifølge vagtchefen en psykiatrisk mandskabsvogn.

Vidner på stedet beskriver til B.T. episoden som ‘meget voldsom’.

 



Source link

Flere Artikler