Mand fundet dræbt – tre anholdt

Mand fundet dræbt - tre anholdt


En mand er fundet dræbt i en lejlighed i Haderslev. Tre personer er blevet anholdt

35-årig mand fundet skudt i lejlighed i Haderslev.

En mand er fredag fundet dræbt i en lejlighed i Damgade i Haderslev, efter politiet modtog en anmeldelse om, at der var afgivet skud i lejligheden.

Den dræbte er en 35-årig mand, der blev fundet af den første patrulje på stedet.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har efterfølgende anholdt tre mænd på to forskellige adresser i Haderslev, der nu er mistænkt i forbindelse med drabet.

De tre anholdte er i alderen 33 til 55 år gamle.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at de vil være på stedet en rum tid for at lave tekniske undersøgelser og med tryghedsskabende patruljer i løbet af aftenen.

Mændene bliver lørdag 09.30 fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg. Anklageren i sagen vil anmode om lukkede døre, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

Hvis der er vidner, der har observeret noget, beder politiet dem om at kontakte dem på 114.



Source link