Mand fra Odense sniffede åbenlyst kokain ude foran diskotek: Politiet måtte lige en tur forbi


Advertisement

En 47-årig mand fra Odense var natten til søndag taget til Svendborg for at svinge træbenet på Crazy Daisy.

Men noget tyder på, at den 47-årige ikke helt formåede at stoppe, mens legen var god. I hvert fald blev han spottet med hånden i kagedåsen – eller næsen i pulveret om man vil.

Det skriver Fyns Amts Avis.

»Vi en derned, fordi vi fik en melding om, at han sad og sniffede kokain ved et bord- bænkesæt på diskoteket,« siger Rasmus Tyllesen, der er politikommissær ved Fyns Politi, til avisen.

Manden befandt sig stadig på Crazy Daisy, da kom frem, og her var han i besiddelse af 0,18 gram kokain.

Det er ifølge dansk lov ikke lovligt at være i besiddelse af euforiserende stoffer som kokain, men det vil altid være mængden, som er bestemmende for den endelige straf.

Er man i besiddelse af små mængder, som alene er til eget forbrug, vil man kunne nøjes med en bøde.

Af rigsadvokaten er det blevet fastslået, at har man over 0,2 gram kokain på sig, så er det ikke længere kun til eget forbrug. Men det gjorde sig altså ikke gældende i dette tilfælde, hvor manden havde 0,18 gram på sig.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide