Mand anholdt på Fyn i sag om bedrageri i millionklassen: Nu fremstilles han i Retten i Odense


Advertisement

Mandag formiddag blev en 28-årig mand anholdt på Fyn i forbindelse med en omfattende sag om databedrageri.

Og tirsdag morgen bliver den 28-årige mand så fremstillet ved Retten i Odense.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

»Anholdelsen er en del af en omfattende sag, og flere sidder allerede varetægtsfængslet i sagen,« skriver Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi har i øjeblikket ikke andre oplysninger i sagen, end at der er tale om en sag om databedrageri i millionklassen.

Det er Særlig Efterforskning Vest, som har drevet efterforskningen af sagen.

Anklageren i sagen har anmodet om lukkede døre ved dagens fremstilling i retten i Odense, som begyndte klokken 9:30. Det har derfor indtil videre ikke været muligt at komme sagen nærmere.

B.T. følger sagen.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide