Hjem Underholdning Madonna rasende: ‘Hvorfor må jeg ikke vise brystvorter?’

Madonna rasende: ‘Hvorfor må jeg ikke vise brystvorter?’

af Extra Avisen

Stjernen blev i går censureret af Instagram, der fjernede hendes pikante billeder. Nu sender hun en gigantisk sviner mod det sociale medie – og lægger sine fotos op på ny.
Madonna er rasende over, hvorfor man ikke må vise ‘nipples’, når man rask væk kan slynge sin røv op i kameraet uden censur.

Madonna postede i går en fræk billedserie på Instagram med halvnøgent indhold, hvor det nærmest lignede, hun var på besøg i en s/m-klub.

Her slangede sangerinden sig halvt afklædt ved, på og under en seng hjemme i privaten, mens hun gjorde sig til foran kameraet.

På flere af de pikante fotos var der frit udsyn til 63-årige Madonnas brystvorter, som kvinder i modsætning til mænd normalt ikke må vise på Instagram, men da Ekstra Bladet skrev en historie om det i går eftermiddags, lå billederne fortsat til fri skue på Madonnas Instagram-profil uden at være censureret.

Sådan blev det dog ikke ved med at være, skriver The Mirror.

Instagram fik nok
Hen mod aften dansk tid havde Instagram set nok og fjernede billederne fra Madonnas sociale medie, hvor hun har over 17 mio. følgere.

De fik dog lov at ligge i Madonnas story, hvor billeder som bekendt forsvinder efter 24 timer, medmindre man fastgører dem som højdepunkt, og de vises kun i 10 sekunder ad gangen, når man trykker på dem. Her er der således lidt færre Instagram-restriktioner at tage hensyn til.

Men sådan spiller klaveret ikke hos Madonna Louise Ciccone, som hun retteligt hedder, så nu har hun photoshoppet små hjerter ind på brystvorterne, og billederne er lagt op igen.

Samtidig sender Madonna en gigantisk svada afsted mod folkene hos Instagram.

‘Jeg lægger billeder op igen, som Instagram tog ned uden at advare mig eller give mig et varsel. Årsagen, de gav mit management, som ikke styrer min profil, er, at man kunne se en lille del af min brystvorte’, skriver Madonna og fortsætter:

‘Det kan stadig overraske mig, at vi lever i en kultur, der tillader enhver del af en kvindes krop at blive vist – bortset fra en brystvorte. Som om, at det er den eneste del af en kvindes krop, der kan blive seksualiseret. De brystvorter, der nærer babyen!’

‘Kan en mands brystvorter ikke blive anset for at være erotiske? Hvad med en røv – den bliver aldrig bliver censureret nogen steder’, spørger Madonna harmt og retorisk.

Deler vandene
Verdensstjernen har aldrig just været blufærdig, men denne gang mener mange, at hun er gået over stregen, og billedserien har fået kritik på sociale medier for at være for vulgær.

Den har dog også fået mange fans til at klappe i hænderne over, at deres idol er fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker, og at hun tør vise sig frem nærmest uden en trevl på kroppen i så sen en alder.

 

Source link

Flere Artikler