Lykkelig Grünewald: – Jeg er meget forelsket


Sarah Grünewald er smaskforelsket og er et godt sted i sit liv

Grünewald lagde på den røde løber ikke skjul på, at hun er meget lykkelig i øjeblikket. Foto: Henning Hjorth
Grünewald lagde på den røde løber ikke skjul på, at hun er meget lykkelig i øjeblikket. Foto: Henning Hjorth

Det var en storsmilende Sarah Grünewald, der torsdag aften indtog den røde løber til Zulu Comedy Galla, hvor værten ankom sammen med sin kæreste, Benjamin Kaniewski.

Her fortalte hun da også glad til den fremmødte presse, at hun i øjeblikket er et rigtig godt sted i sit liv.

– Der run på. Men på den gode måde. Jeg er kommet på plads i min nye lejlighed, og ‘Vild med dans’ er ved at starte op. Det er dejligt, og jeg er meget forelsket, siger Grünewald med henvisning til Benjamin Kaniewski, som hun har dannet par med i et par år.

Sarah Grunewald og kæresten Benjamin Kaniewski. Foto: Henning Hjorth
Sarah Grunewald og kæresten Benjamin Kaniewski. Foto: Henning Hjorth

 

Ikke bryllup i vente
Ifølge den kendte vært er der dog umiddelbart ikke bryllupsklokker, der ringer i den nærmeste fremtid.

– Der er ikke umiddelbart et bryllup på vej endnu. Men vi har det sindssygt dejligt, siger hun og fortsætter:

– Det betyder egentlig heller ikke så meget. Jeg er bare glad for, at vi har hinanden, siger hun.

Bor hver for sig
For nylig flyttede Sarah Grünewald fra Valby til indre by, men flytningen har ikke betydet, at hun og kæresten har fået fælles tag over hovedet.

– Vi bor hver for sig. Jeg bor sammen med Luis (hendes søn fra tidligere ægteskab, red.), og så bor han med sine hans børn længere nede ad gaden. Det er så dejligt, siger hun og fortsætter:

– Jeg har helt klart fundet manden i mit liv. Jeg er så forelsket og lykkelig.

Nu ser Grünewald især frem mod på fredag, hvor hun atter skal byde velkommen til en ny sæson af ‘Vild med dans’ sammen med sin værtskollega, Christiane Schaumburg-Müller.

– Jeg glæder mig helt vildt, siger hun og fortsætter:

– Jeg mangler lige at lære deltagerne ordentligt at kende. Jeg kender mange af dem, men det handler om at få en tættere relation, og jeg vil gerne have, at når der er nerver på på fredag, at de så føler sig safe hos mig, siger hun videre.

Ekstra Bladet er selvfølgelig med, når den nye sæson af ‘Vild med dans’ ruller over de danske tv-skærme fra 10. september klokken 20 på TV 2. I mellemtiden kan du her læse om stjernernes vilde backstage-krav under showet.



Source link