Hjem Samfund Løvkvist: Selv mens Thulesen er på flugt, kan han slå alle omkring sig

Løvkvist: Selv mens Thulesen er på flugt, kan han slå alle omkring sig

af Extra Avisen
Løvkvist: Selv mens Thulesen er på flugt, kan han slå alle omkring sig


lørdag 20. nov. 2021 kl. 17:02

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse besluttede lørdag eftermiddag i Fredericia at afholde formandsvalg 23. januar i Herning – før Morten Messerschmidts landsretssag er afgjort, efter Inger Støjbergs rigsretssag er afgjort. Formandskandidater skal melde sig senest den 7. januar.

Inden tirsdagens overståede valg kunne man læse adskillige historier om, hvordan Kerteminde er Balkan i dansk kommunalpolitik – bl.a. med det lokale Dansk Folkeparti i en af hovedrollerne.

Det er ikke så vanskeligt at få øje på hvilket parti, der er Balkan i dansk landspolitik lige nu.

Er man bare den mindste smule overfladisk i sin iagttagelse af bevægelserne på de indre fronter i Dansk Folkeparti, har man ikke jordisk chance for at fatte en smule af, hvad der foregår, og selv dem, der befinder sig midt i det hele og er spillere i borgerkrigen, er med jævne mellemrum rundforvirrede på et højere plan.

Indtil videre er det kun én i partiet, der konstant har haft et klart hoved og evnen til at forstå alle træk:

Partiformand lidt endnu, Kristian Thulesen Dahl.

Thulesen har ikke været i stand til at tage de rette strategiske beslutninger for partiet, men han har stort set aldrig svigtet i sin evne til at træffe taktiske beslutninger i de interne spil.

Morten Messerschmidt sagde det næsten selv, da han ankom til lørdagens hovedbestyrelsesmøde i Fredericia: “Når nu vi alle sammen er blevet taget på sengen af Kristian …”

Messerschmidt sagde ikke “igen”, men det kunne han lige så godt have gjort.

Rundt om Kristian Thulesen Dahl har vi at gøre med spillere, der har det med at skyde fuldstændig ved siden af, når det gælder. Tilsyneladende har det været rent held, at de har skudt op i loftet og ikke hovederne af hinanden.

Vi så det på årsmødet i Herning i september, hvor Messerschmidt og Pia Kjærsgaard forsøgte at lancere Pia Kjærsgaard som genkommen partiformand, men måtte trække sig tilbage til hullerne igen.

Vi så det, da Pia Kjærsgaard aktivt modarbejdede Martin Henriksen i valget til hovedbestyrelsen, og Martin Henriksen tørrede gulv med hende, fordi han havde Kristian Thulesen Dahl på sin side til at påvirke de delegeredes stemmeafgivning.

Siden har Martin Henriksen så givet fanden i vold og er gået solo. Et koldt hoved i er hvert fald ikke noget, der plager ham.

Vi så det, da Peter Kofod og Anders Vistisen op til årsmødet kastede sig ud i et åbent slagsmål med Martin Henriksen, der blev offentligt, fordi en del af kampudvekslingerne foregik på mails, som blev lækket til Politiken.

Vistisen blev i partiet udpeget som syndebuk for lækket, mens det var Martin Henriksen, der høstede gevinsten af lækket – det var Henriksen, der efter årsmødet stadig var hovedbestyrelsesmedlem, og Vistisen, der blev reduceret til menigt medlem i partiet.

Klokkeklare nederlag til Messerschmidt/Kjærsgaard og Kofod/Vistisen i et slagsmål på mange fronter mod Martin Henriksen, som de i virkeligheden bare havde regnet for en lille, ubetydelig fisk med en irriterende evne til at provokere de store hajer.

Nu har i hvert fald Kofod allieret sig med Messerchmidt og Kjærsgaard i ræset mod den snart ledige formandspost i partiet. Første signal om det kom, da Dansk Folkepartis Ungdom gik ud og bakkede Messerschmidt op som formandskandidat – DFU’s formand Tobias Weische har hidtil været sikker støtte til Kofod/Vistisen.

Helt klart stod det, da Kofod blev den første til offentligt at tale om at udskyde formandsvalget, så det kan blive afholdt efter, Messerschmidt har fået afklaret sit mellemværende med retssystemet (han er dømt seks måneders betinget fængsel i byretten for svindel og dokumentfalsk, men har anket til landsretten, der først fælder dom i februar).

Her skal man dog ikke overse, at Kofod ikke selv har meldt sig ud af formandsræset, selv om han med stor sikkerhed ikke ville komme til at stille op mod Messerschmidt – men Messerschmidt kan jo køre i grøften …

Og at Kofod argumenterer for at udskyde årsmødet for både at give Messerschmidt og Inger Støjberg bedre chancer. Kofod er ellers ikke kendt for at skilte med varme følelser i forhold til Støjberg, men signalerne er på det seneste blevet mere utydelige.

Imens tyder alt på, at Kristian Thulesen Dahl med det kolde hoved og det klare blik har sat alle sine støtter – der ikke har forladt hans side, endnu i hvert fald – ind på spar es:

At Inger Støjberg ikke kan lade være med at sluge den lækkerbisken, de har placeret foran hende – som var hun en logrende labrador uden impulskontrol: En formandspost i et parti, hvor den naive vil tænke, at bunden er nået, så det bør være overkommeligt at sætte kursen på fremad.

Her skal man så bare huske, at det altid – ALTID – er sådan, at når man siger til sig selv, at nu kan det ikke blive værre, så er virkeligheden, at det altid kan blive værre.

Støjberg har ikke taget maddingen endnu – lige som som mange andre forsøger hun stadig at holde sine muligheder åbne.

Alle døre holdes åbne alle vegne med det resultat, at Balkans kolde vinde trækker lystigt gennem hele Dansk Folkeparti, og alle konstant lever med en latent risiko for at få røven i klemme i en smækkende dør.

Undtagen Kristian Thulesen Dahl, der med et lettet smil og en gadedrengs strithår er flygtet i ly i et lunt hjørne, hvor de kolde vinde ikke kan nå, og man ikke er i fare for at få bagdelen i klemme i en smækdør. Han fik sin vilje på hovedbestyrelsesmødet i Fredericia. Igen.

Alle døre holdes åbne alle vegne med det resultat, at Balkans kolde vinde trækker lystigt gennem hele Dansk Folkeparti, og alle konstant lever med en latent risiko for at få røven i klemme i en smækkende dør.


Source link

Flere Artikler