Hjem Sport Lignede den store skurk: Gav dårlig samvittighed

Lignede den store skurk: Gav dårlig samvittighed

af Extra Avisen


Evander forventer, at Gustav Isaksen leverer en assist til ham i næste kamp mod Vejle, efter brasseren med sit sene straffespark sørgede for, at Isaksens gigantiske afbrænder ikke blev afgørende

Lignede den store skurk: Gav dårlig samvittighed
Gustav Isaksen scorede først til 2-1, men brøndte siden en kæmpechance til 3-1. Foto: Claus Fisker/ritzau Scanpix

Gustav Isaksen slap for buksevand i FC Midtjyllands omklædningsrum, da hans gigantiske afbrænder mod Braga ingen betydning fik.

Med et kvarter igen erobrede han bolden højt på Bragas banehalvdel og satte kurs mod portugisernes mål, hvor han afdriblede keeper Tiago Sá, inden han bankede bolden på underkanten af overliggeren.

– Den sidste ville jeg nok gerne have scoret på, når jeg lige ser den igen. Men det har heldigvis ikke nogen betydning nu.

– Det så meget lækkert ud op til, og, jeg gør egentlig mange rigtige ting. Men jeg skal nok bare sparke den ind i stedet, smilede den blonde kantspiller, der lignede den store skurk for ulvene, da Galeno udlignede med fem minutter igen, da han flot kringlede kuglen i mål fra kanten af feltet.

Isaksen ville have sovet dårligt, hvis hans afbrænder havde fået betydning. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Isaksen ville have sovet dårligt, hvis hans afbrænder havde fået betydning. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

– Jeg fik da lidt dårlig samvittighed, da de scorer til 2-2, erkendte Gustav Isaksen.

– Var det endt 2-2 så havde jeg sovet virkelig dårligt, sagde han.

Kantspillerens gigantiske afbrænder så ud til at blive skæbnesvanger indtil overtiden, da Evander køligt afgjorde det hele på det straffespark, som Victor Lind fremtvang.

– Det var fint, at Evander kunne få lov til at afgøre det i stedet for mig. Det var heller ikke blevet lige så spændende for jer derude, hvis jeg havde scoret på min chance, kom det med sejrherrens overskud fra Gustav Isaksen, mens matchvinder Evander tilgav ham.

Dramaet eksploderede i slutfasen.  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dramaet eksploderede i slutfasen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

– Så giver han mig bare en assist i næste kamp, lo brasseren, der køligt omsatte det straffespark, der holdt FC Midtjyllands håb i Europa League i live.

– Det handlede bare om at holde koncentrationen, sagde Evander, der rettede sin måljubel mod de medrejsende portugisiske fans.

– Deres målscorer til 2-2 rettede sin jubel mod vores fans, så jeg gav dem lidt igen ved mit mål. Sådan er spillet, sagde FC Midtjyllands matchvinder.

Evander afgjorde sagerne i overtiden med et køligt straffe. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Evander afgjorde sagerne i overtiden med et køligt straffe. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nu skal FC Midtjylland retur til det stadion, hvor Champions League-eventyret blev indledt i sidste sæson.

I Razgrad vandt FC Midtjylland 1-0 på et mål af Junior Brumado. Nu skal de tilbage til det stadion for at møde en modstander, som har udspillet sin chance i Europa.

Vinder FC Midtjylland er de videre til knockoutfasen i Europa League.

– Det er mest af alt en tilfældighed, at det er på det stadion, som vi spillede på i Champions League.

– Nu handler det for os om at beholde ydmygheden, så leverer vi det krævede resultat i den kamp, sagde Evander.



Source link

Flere Artikler