Hjem Sport Legende roser danskerne: – Klart bedste hold

Legende roser danskerne: – Klart bedste hold

af Extra Avisen


Cluj-træner Dan Petrescu roser Randers FC, der var klart bedre end de rumænske stjerner

Legende roser danskerne: – Klart bedste hold
Den rumænske legende Dan Petrescu havde kun roser til overs for Randers FC. Foto: Dan Horia Tautan/Ritzau Scanpix

Randers FC har overrasket de fleste positivt med præstationerne i Europa denne sæson.

Torsdag aften gik det ud over de rumænske mestre, Cluj, der med nederlaget i Kronjylland har udspillet deres rolle i Conference League for i år.

Det ærgrede naturligvis legenden og nuværende cheftræner Dan Petrescu, der dog udelukkende havde fine ord at sætte på Randers’ præstation.

– Det er meget skuffende at komme her til Danmark og tabe. Vi gik efter sejren, men nu er vi ude, og det er i sagens natur meget, meget skuffende.

Dan Petrescu spillede 95 landskampe for Rumænien og var bl.a. med på VM-kultholdet i 1994. Foto: Dan Horia Tautan/Ritzau Scanpix
Dan Petrescu spillede 95 landskampe for Rumænien og var bl.a. med på VM-kultholdet i 1994. Foto: Dan Horia Tautan/Ritzau Scanpix

 

– Når det er sagt, så er jeg på ingen måde overrasket over Randers. Vi vidste, det er et godt hold, og særligt i offensiven har de mange dygtige spillere. De straffede os, og de var klart det bedste hold. Særligt i første halvleg.

– I anden halvleg kom vi med, og det blev mere lige, men jeg kan ikke indvende noget som helst imod mit holds nederlag, lød det fra Dan Petrescu, der har en stolt fortid bag sig som spiller i bl.a. Chelsea og Steaua Bucuresti.

Thomas Thomasberg tilsluttede sig sin navnkundige trænerkollegas ord og kaldte sejren over Cluj ‘fuldt fortjent’.

Thomas Thomasberg øjner gode chancer for videre avancement. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Thomas Thomasberg øjner gode chancer for videre avancement. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

 

Nu står kronjyderne med skæbnen i fødder, da man ‘bare’ skal vinde i Alkmaar mod AZ, der allerede har vundet gruppen og har en nøglekamp mod Ajax Amsterdam få dage efter Europa-mødet med Randers.

– Jeg vil mene, vi har ok chancer, når vi tager alle parametre i betragtning. Også når man ser på vores forudsætninger.

Randers leverede endnu en stærk, europæisk indsats. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Randers leverede endnu en stærk, europæisk indsats. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

 

– Vi har nu spillet syv rigtig gode kampe i Europa, og det giver tro på, vi kan spille den ottende gode kamp i Holland. Nu må vi se, hvordan AZ blander kortene, og hvor meget de smider i puljen i sidste kamp, lød det fra Thomas Thomasberg, der alligevel ærgrer sig over, at Randers ikke holdt 2-0-føringen mod Jablonec i forrige runde, for så havde randrusianerne allerede været videre.

– Havde vi gjort vores job til UG, havde vi været videre nu, men hvis du havde stillet dette scenario op for mig, inden turneringen startede, så havde jeg købt det. Det er altid rart at kunne afgøre egen skæbne.

Sidste nervepirrende Conference League-runde spilles 9. december.

Læs meget mere om Randers’ forvandling herunder (+):

Var Superligaens kæmpejoke: Derfor er det ændret totalt



Source link

Flere Artikler