Hjem Økonomi Leder efter diamanter på Grønland

Leder efter diamanter på Grønland

af Extra Avisen

Forskere undersøger, om der gemmer sig diamanter på den grønlandske havbund

Leder efter diamanter på Grønland
Undersøgelserne sker på vegne af en virksomhed, som blandt andet handler med diamanter. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lige nu undersøger forskere, om der eventuelt kunne være diamanter gemt på Grønlands havbund.

Det fortæller De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), skriver Ritzau.

De pågældende forskere kommer fra både Danmark og Grønland og udarbejder undersøgelsen på vegne af virksomheden De Beers, som blandt andet arbejder med at handle med diamanter.

Indledningsvis har undersøgelsen varet otte dage i slutningen af september, hvor man indsamlede information om havbunden.

Resultaterne af de undersøgelser er endnu ikke offentliggjort, så det er derfor ukendt, om man reelt set har fundet diamanter på nuværende tidspunkt.

Det er dog ikke helt usandsynligt, da man før har fundet diamanter på land i det vestlige Grønland.

Virksomheden De Beers fik tilladelse til at undersøge landjorden i den vestlige del af Grønland tilbage i juli 2019, og siden oktober 2020 har virksomheden haft tilladelse til at foretage undersøgelser til havs.

Source link

Flere Artikler