Lars Høgh: – Jeg har det meget godt


Lars Høgh og resten af familien Høgh var med til bryllup hos Laudrup-familien lørdag

Lars Høgh var inviteret med til dagens bryllup

Lørdag sagde Nicolai Laudrup ‘ja’ til sin udkårne, Sofie Sandberg, i Rungsted Kirke.

Derfor skulle der naturligvis være fest efterfølgende, og den blev holdt på Sølyst i Klampenborg, hvor hele familien Laudrup naturligvis var med. Men en anden fodboldfamilie var også med, nemlig familien Høgh.

– Michael og jeg har jo spillet sammen i mange år. Så det er rigtig, rigtig mange år, vi har kendt familien, sagde Lars Høgh til den fremmødte presse, da familien ankom til festen.

Lars Høg ankom til festen med sin hustru, Tine Høgh. Foto: Henning Hjorth
Lars Høg ankom til festen med sin hustru, Tine Høgh. Foto: Henning Hjorth

 

Har det meget godt
Lars Høgh blev i 2018 ramt af kræft i bugspytkirtlen, og under kemobehandlingen var der positive udsigter, men tidligere på måneden kom det frem, at han har haft et tilbagefald.

Forud for festen ville den tidligere landsholdsmålmand ikke tale om sin sygdom.

– Men I kan se, at jeg har det jo meget god, sagde han dog alligevel.

Meldingen om tilbagefaldet kom i forbindelse med landsholdssamlingen, hvor Lars Høgh er målmandstræner.

– Jeg vil lige sige, i forhold til det med landsholdet, at det har slet ikke været meningen, at jeg skulle med til Færøerne alligevel. Så jeg skulker ikke fra noget, siger Lars Høgh med et grin.

Landskamp til bryllup
Til spørgsmålet om, hvorvidt han skal se kampen lørdag aften, selvom han jo var til bryllup, kom han hurtigt med svaret:

– Jaja, det skal jeg. Det kan jeg love dig, jeg skal.

– Det skal jeg nok få fulgt med i, siger han.

Familien Høgh fortalte, at de glædede sig til festen. Josefine Høgh blev i 2019 gift med Lasse Sjørslev, og parret venter nu deres første barn. Foto: Henning Hjorth
Familien Høgh fortalte, at de glædede sig til festen. Josefine Høgh blev i 2019 gift med Lasse Sjørslev, og parret venter nu deres første barn. Foto: Henning Hjorth

 



Source link

Advertisement