Landbrugsformand: Kæmpe lettelse med bred aftale

Hos landmændene i Landbrug & Fødevarer er der først og fremmest glæde over, at det lykkedes at lande en om landbrugets grønne omstilling.

– Det er rent ud sagt en lettelse, at der er indgået en bred . Vi har arbejdet benhårdt for, ikke at blive kastebold mellem rød og blå blok i årene der kommer. Det er lykkes, og det er jeg glad for, siger formand Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.

– Det giver tryghed, når landmænd og virksomheder skal lave investeringer, der rækker mange år ud i fremtiden. Det er også positivt, at regeringen har holdt fast i målet om en hen over midten i dansk politik, siger Søren Søndergaard.

Alle partier undtagen Alternativet er en del af aftalen, der er præsenteret mandag aften. Her fastsættes blandt andet et bindende reduktionsmål på mellem 55 og 65 procent i 2030.

Søren Søndergaard kalder landbrugets fremtid for en ‘stor og svær omstilling’.

– Jeg vil ikke bilde vores medlemmer ind, at alt er godt – eller for den sags skyld bliver nemt, men jeg har fulgt forhandlingerne tæt, og der har været langt værre scenarier fremme undervejs, siger han.

Her henviser formanden til den statslige finansiering af den grønne omstilling til landmændene, som der har været slagsmål om undervejs.

I aftalen tilføres der 3,8 milliarder kroner i statslige midler til landbrugssektoren.

Hos Bæredygtigt Landbrug kaldes de fleste tiltag for ‘overdreven ønsketækning’.

– Man satser eksempelvis på, at biokul skal kunne fjerne 1,8 millioner tons CO2 inden 2030. Selv om det er almindeligt kendt, at der vil gå lang tid, inden man er klar til at skalere teknikken for alvor, siger faglig direktør Jørgen Evald Jensen i en pressemeddelelse.

– Indenfor udtagning af lavbundsjord er eksperterne jo heller ikke klar med tilstrækkelig forskning på området. Især de alt for gamle jordprøver gør, at ingen kender effekten af det, man nu vil sætte gang i.

– Vil den øgede metanudledning eksempelvis mere end udligne den reducerede CO2-udledning? Selv om man intet ved, er denne jordudtagning gjort til det store slagnummer.

Foreningen frygter, at aftalen ‘vil svække dansk landbrug og sende arbejdspladser ud af landet’.

Advertisement

Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide