Lagde du mærke til detaljen?


Advertisement

Claudia Rex var ramt af sygdom i ugen op fredagens tredje omgang ‘Vild med dans’, men det holdt hende ikke væk fra dansegulvet

Det var en fåmælt Claudia Rex, der sammen med sin partner, sanger og sangskriver Freja Kirk, kunne ånde lettet op, da de gik direkte videre i fredagens ‘Vild med dans’ på TV 2.

Men det var ikke benovelse, der var skyld i, at Claudia Rex bogstaveligt talt havde tabt mælet.

Ekstra Bladet fortæller hun efter programmet, at hendes manglende stemme skyldtes sygdom, som hun havde døjet med i ugen op danse-showet.

– Jeg har været syg med forkølelse. Min søn har smittet mig, så jeg har ikke haft nogen stemme, fortalte hun hæst, og Freja Kirk kunne supplere med et grin:

– Der har været en dag, der var rigtig rar, fordi der sagde du ikke noget. Det virkede som om, at alt var fedt, fordi jeg ikke fik noget kritik. Det nød jeg rigtig meget.

Freja og Claudia dansede sig til en tredjeplads på dommernes rangliste. Foto: Anthon Unger

Frygtede dansen
Den hæse stemme var da heller ikke nok til at holde Claudia Rex fra at danse sig igennem jiven med Freja Kirk – en optræden, der sikrede dem hele 30 point fra dommerpanelet.

– Det var totalt fedt at være i gang med denne her dans. Det har været en sjov lille rejse denne her uge, lød det fra Freja Kirk, der fortsatte:

– Personligt har jeg frygtet denne her dans helt vildt, fordi det er så meget ude af min comfort-zone, men det viste sig jo bare at være megasjovt. Man kan ikke regne med noget, så man må kaste sig ud i det.

En høj pointscore fra dommerne var dog ikke nok til at holde influencer og YouTuber Lakserytteren og Mille Funk eller krimiforfatter Michael Katz Krefeldt ude af farezonen.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

 

Og selvom de fik mere end dobbelt så mange point fra dommerne end parret med den laveste score, blev det Lakserytteren og Mille Funk, der måtte forlade programmet.

Udfaldet påvirkede bestemt også de andre deltagere, fortalte Freja og Claudia.

– Det er det, der er så vildt ved ‘Vild med dans’. Alt kan ske, sagde Claudia.

– Ja, alt kan nemlig ske, og man skal bare nyde det helt vildt. Hver dag er gave herude, og det er så sjovt at være med, sagde Freja.

Hvordan det går Freja og Claudia og de andre par videre i ‘Vild med dans’, kan du se hver fredag på TV 2 klokken 20, og så kan du som altid følge det hele live minut for minut her på ekstrabladet.dk.

Læs om ‘Vild med dans’-stjernernes hemmeligt backstage-krav her.

——— SPLIT ELEMENT ———

Herunder kan du se en række video-interviews med flere af deltagerne i ‘Vild med dans’ efter fredagens program.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide