Læger slår alarm over mystisk virusbølge

Flere babyer indlægges for tiden med virussen respiratorisk syncytialvirus i lande som Danmark, USA, Australien og Holland. Foto: Emrah Gurel/Ritzau Scanpix


Spædbørn og småbørn rammes af en vintervirus, selvom kalenderen skriver sommer, hvilket skaber bekymring hos flere sundhedsmyndigheder

Flere babyer indlægges for tiden med virussen respiratorisk syncytialvirus i lande som Danmark, USA, Australien og Holland. Foto: Emrah Gurel/Ritzau Scanpix

Flere babyer indlægges for tiden med virussen respiratorisk syncytialvirus i lande som Danmark, USA, Australien og Holland. Foto: Emrah Gurel/Ritzau Scanpix

Der er den seneste tid registreret vintervirussen respiratorisk syncytialvirus hos flere babyer i en række lande.

Det er en udbredt, men smitsom virus, som forårsager infektioner i luftvejene.

Den ses dog normalt kun hos babyer i perioden fra november til maj, og derfor er de seneste tilfælde særdeles bekymrende, mener læger.

Aldrig set før
Ifølge nyhedsbureauet AP er virussen registreret hos spæd- og småbørn i Australien, Holland, USA – og Danmark.

I den hollandske hovedstad, Amsterdam, skal alle akutte operationer på børneafdelingerne nu udskydes på grund af bølgen med RS-virusen, skriver The Telegraph.

Men også i USA vækker RS-virussen stor bekymring.

– Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg har aldrig set tilfælde af RS-virussen i juli eller i perioden før, siger Kate Dutkiewicz, der er medicinsk direktør ved Beacon Children’s Hospital i byen South Bend, til AP.

Lægen har behandlet babyer, som skulle bruge ilt, på hospitalet i delstaten Indiana, men hun fortæller, at virussen også er registreret i andre amerikanske delstater.

10. juni udsendte Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse således et post til landets sundhedsmyndigheder.

‘På grund af denne øgede forekomst opfordrer CDC til bredere test for RS-virus blandt patienter med akut luftvejsinfektion, der tester negativ for SARS-CoV-2, den virus, der forårsager covid-19,’ lyder det blandt andet.

RS-virus er forkortelse for respiratorisk syncytialvirus. I vintermånederne er det den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og kan også udvikle sig til lungebetændelse. Det rammer typisk børn under to år, og oftest er børnene under seks måneder. Det kan dog også ramme voksne i alle aldre, som så kan smitte børn.

RS-virus viser sig typisk i vintermånederne og det tidlige forår og er meget smitsom. Barnet kan blive meget medtaget og indlæggelse kan blive nødvendigt.

Det er dog uhyre sjældent livstruende, og de fleste børn kommer sig fuldstændig uden mén. RS-virus smitter typisk fra person til person via luftvejssekret ved hosten og nysen og via hænderne, hvis de er forurenet med RS virus fra hoste eller nys eller tørren af næsen.

Hvor en voksen eller et ældre barn blot vil være forkølet, bliver det lille barn oftest mere medtaget af sygdommen. Påvisning af RS-virus som årsag til sygdommen foretages som regel kun, hvis patienten bliver indlagt på hospital.

Kilde: Netdoktor.dk

Hyppig herhjemme
Ifølge Rigshospitalet er RSV den hyppigste indlæggelsesårsag blandt små børn i Danmark. På nuværende tidspunkt findes der ikke en vaccine mod virussen.

De mest normale symptomer på RSV er hoste, feber, en hvæsende udånding, træthed og problemer med at hoste slim op.

Virussen kan skabe alvorlige sygdomsforløb for den smittede, og ifølge Statens Serum Institut er der også set tilfælde i Danmark denne sommer.

‘Det er usædvanligt at se tilfælde af RS-virus i sommermånederne i Danmark, hvorfor behandlende læger opfordres til at være særligt opmærksomme på forekomsten af RS-virus hos patienter med luftvejsinfektion’, lyder det fredag fra instituttet.

Alene i den seneste uge er der registreret 46 tilfælde herhjemme.



Source link