Kylede jakken i frustration


Advertisement

FC Midtjyllands cheftræner godkendte indsatsen mod Ludogorets, men havde to ting som han ærgrede sig over.

Smed jakken i frustration. Foto: Ernst van Norde
Smed jakken i frustration. Foto: Ernst van Norde

– Jeg fortryder ingenting. Vi vil vinde denne kamp ni ud af ti gange. Resten er snak…

Bo Henriksens første vurdering af 1-1 kampen mod Ludogorets blåstemplede stort set præstationen, hvor kun resultatet ikke var som ønsket.

Slået hjem i ludo

– Jeg er meget, meget stolt af de gutter, der render rundt derinde. Jeg er meget stolt af det udtryk vi har.

– Jeg er meget stolt af den måde vi spiller fodbold på i en europæisk kamp, hvor vi giver én chance væk, som ikke en gang er en chance, sagde Bo Henriksen på pressemødet efter kampen, hvor han efter vanligt positivt mønster hæftede sig ved det der fungerede.

Gustav Isaksen gav FC Midtjylland en drømmestart. Foto: Ernst van Norde
Gustav Isaksen gav FC Midtjylland en drømmestart. Foto: Ernst van Norde

– Rent forsvarsmæssigt spiller vi en fuldstændig genial kamp. Vores pres sidder i skabet, sagde Bo Henriksen, der dog ikke var mere jublende glad end at han kylede jakken ud blandt reserverne efter endnu et kikset angreb i slutfasen.

– Vi ville måske gerne have skabt et par gode chancer mere, og så ville vi garne have gjort det bedre mod slutningen af kampen, men det er de to negative ting, der står tilbage for mig, sagde han og hæftede sig især ved de uskarpe hjørnespark.

– Når man har 13 hjørnespark så skal man blive farligere. Vi har en kæmpechance ved Juninho, men vi skal blive farligere på dødbolde, og det har vi holdet til at gøre, sagde han.

FC Midtjylland skal i næste runde til Braga, som indledte gruppen med at tabe ude til Røde Stjerne i Beograd.

Sikke et spild



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide