Kronprinsesse Mary indrømmer: ‘Der er mange, der har det svært med pronominer’

- Advertisement -


Advertisement

Hun/hende/hendes eller de/dem/deres.

Langt de fleste danskere kalder sig enten han eller hun, men for tiden kommer der mere og mere opmærksomhed på ikke-binære pronominer som de sidstnævnte.

En række personer kan ikke genkende sig selv i de tradtionelle pronominer og foretrækker derfor at blive omtalt med kønsneutrale pronominer.

Selvom kronprinsesse Mary er protektor for World Pride, indrømmer hun, at det kan være svært for nogle at lære.


Kronprinsesse Mary blev modtaget af udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og blomsterpersonen Alice.


Kronprinsesse Mary blev modtaget af udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og blomsterpersonen Alice.
Foto: Philip Davali

Vis mere

»Jeg tror, der er mange, der har det svært med det. Men det er vigtigt, at vi skaber større forståelse for de forskellige måder, som folk identificerer sig på,« sagde Kronprinsessen til B.T. efter sin tale i FN Byen mandag.

Det var startskuddet for Kronprinsessens engagement i World Pride, og derfor fik hun blomster af Alice, der er ikke-binær og bruger pronominerne de/dem.

»Det er en stor del af det, vi er her for at gøre i den kommende uge: at skabe opmærksomhed omkring en gruppe af personer og mennesker,« forklarede kronprinsesse Mary.

Hun tager sit engagement i Priden meget seriøst og talte flere gange om hadforbrydelser mod LGBT+-personer.

»Desværre bliver menneskerettigheder i dag krænket. De bliver udsat for had og diskrimination og vold på grund af deres seksuelle identitet eller orientering. Det må vi ikke acceptere,« sagde Kronprinsessen og tilføjede:

»Så jeg støtter op om en meget vigtig sag, der bliver afholdt her i Danmark, og vi skal være stolte over det.«

Kronprinsesse Mary er protektor for World Pride, der løber af stablen denne uge i København.



Source link

Advertisement

Advertisement

Advertisement