Hjem Sport Krisemøde med Ronaldo og co.

Krisemøde med Ronaldo og co.

af Extra Avisen


Ole Gunnar Solskjær er under stort pres som Manchester United-manager, og nu er han gået skridtet videre i bestræbelserne på at redde sit job.

Således har han torsdag holdt et krisemøde med seks af klubbens stjerner. Solskjær ville gerne diskutere, hvordan Manchester United kan vende sæsonen til deres fordel, og den taktiske plan efter skiftet til et tremands forsvar.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge mediet var det seks spillere Cristiano Ronaldo, Bruno Fernandes, anfører Harry Maguire, Luke Shaw, Victor Lindelöf og Nemanja Matic. Mødet blev afholdt på Carrington, der er Manchester Uniteds træningsanlæg.

p730

 

Ole Gunnar Solskjær er ved at være desperat efter bedre resultater, efter klubben har tabt seks af de seneste 12 kampe.

Indtil nu har ledelsen af klubben afvist alle spekulationer om at fyre Solskjær, der har tilbragt noget af tiden under den seneste klubpause i hjemlandet Norge.

I weekenden møder Manchester United Watford i en kamp, som skal vindes. Derefter følger en vigtig Champions League-kamp mod Villarreal, ligesom der også er ligakampe mod Chelsea og Arsenal i horisonten.

Tidligere har særligt Leicester-manager Brendan Rodgers været bragt i spil som Solskjærs afløser.



Source link

Flere Artikler