Hjem Sport Krænkede 14-årig: Nu står fodboldspiller frem

Krænkede 14-årig: Nu står fodboldspiller frem

af Extra Avisen


– Jeg har gjort noget forkert. 100 procent.

Patrick da Silva kalder det for sit livs dumhed, men vil ikke holde den skjult længere.

Han er den fodboldspiller, der 11. marts i år blev dømt 20 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse over for en dengang 14-årig pige.

Det tidligere Brøndby-talent har i det næsten halvandet år, som sagen har stået på, været beskyttet af et navneforbud.

Det er ophævet nu.

Patrick da Silva har i samråd med sin advokat og familie valgt at droppe sin anke. Han ønsker at sætte punktum og komme videre.

- Selvfølgelig forventer jeg, at der nogen, der har lyst til at skrive, så snart mit navn er ude. Det bliver nok knap så rart de første dage, men folk styrer selv, om de vil svine mig til. Foto: Linda Johansen
– Selvfølgelig forventer jeg, at der nogen, der har lyst til at skrive, så snart mit navn er ude. Det bliver nok knap så rart de første dage, men folk styrer selv, om de vil svine mig til. Foto: Linda Johansen

– Jeg har sendt nogle billeder og en video, der var over grænsen, lige meget hvem de var blevet sendt til, siger 26-årige da Silva, da Ekstra Bladet møder ham på en café i det indre København.

Han har indvilliget i at tale om den sag, som kostede ham jobbet som Superliga-spiller i Lyngby og muligvis har brandemærket ham i professionel fodbold – i hvert fald herhjemme.

Irriteret på sig selv
Det skal understreges, at Patrick da Silva ikke er ofret i denne sag.

Det er ham, der er blevet dømt i retten og har skullet betale erstatning til ofret.

Han har accepteret dommen, men har også behov for at fortælle sin version, og om hvordan det kunne komme så vidt.

Hvordan snak på Instagram og Snapchat førte til, at han sendte nøgenbilleder og en video af sig selv til en mindreårig pige og endte med at få en dom i retten i Roskilde.

– Når man snakker om børn, som hun vil blive kaldt, er det noget, man ikke gør. Det er jeg totalt enig i.

– Jeg har gjort noget, som jeg ikke skulle have gjort. Og jeg er mest af alt irriteret på mig selv over, at det kunne komme så vidt, siger Patrick da Silva.

27. marts 2020:

Patrick da Silva sender en 14-årig pige tre billeder af seksuel karakter samt en video, hvor han onanerer. Da Silva skriver desuden seksualiserede ting til hende.
Han er kommet kontakt med hende nogle dage tidligere på Instagram, hvor han har liket et af hendes billeder. De starter med at tale på Instagram, inden deres snak fortsætter på Snapchat.
Pigens familie vælger efter episoden at politianmelde Patrick da Silva og tager samtidig kontakt til hans arbejdsgiver, Lyngby Boldklub.

8. september 2020:

Det kommer frem, at en fodboldspiller er tiltalt for at have krænket en 14-årig.
En sag med en 13-årig pige er også en del af anklageskriftet. Ifølge det har da Silva sendt billeder af sin afklædte krop på Snapchat til hende og bedt hende sende billede i undertøj eller bikini.
Sagen er på det tidspunkt omfattet af navneforbud.
Dagen før har han spillet sin sidste kamp for Lyngby – en testkamp mod FCK. Han er ikke med i Superliga-premieren den kommende weekend, og på transfervinduets sidste dag, 5. oktober, får han ophævet sin aftale på baggrund af en ‘ikke-sportslig vurdering.’

11. marts 2021:

Sagen er for i retten i Roskilde. Da Silva er i Brasilien på det tidspunkt, men nægter sig via sin forsvarer skyldig.
Han bliver dømt for blufærdighedskrænkelse af den 14-årige, mens retten frikender ham for at have krænket den 13-årige.
Patrick da Silva idømmes 20 dages betinget fængsel og skal udover sagens omkostninger betale 8000 kr. i erstatning til ofret.
Hans advokat, Karoline Normann, anker dommen.


Han mødte pigen på Instagram tilbage i marts 2020. Han forklarer, at han på det tidspunkt var i selvisolation og savnede bekræftelse og opmærksomhed.

Han siger, at han ikke vidste, at pigen kun var 14.

– Jeg får noget andet at vide, da jeg spørger om hendes alder. Hun siger, at hun er ældre, end hun viste sig at være, siger Patrick da Silva.

Samtalerne mellem da Silva og den 14-årige kunne ikke gendannes, og han kan derfor ikke dokumentere sin påstand om pigens alder.

Kunne ikke undgå at vide det
Patrick da Silva afgav ikke forklaring i retten, mens pigen afgav forklaring bag lukkede døre.

Ifølge dommen fandt retten det godtgjort, at hun ‘flere gange har gjort det klart for ham, at hun kun var 14 år. Retten lagde ved straf-fastsættelsen vægt på, at han ikke kunne undgå at vide det.

I retten blev fremlagt screenshots af de beskeder, hvor han sendte billeder til pigen. De blev et helt centralt bevis i retssagen knap et år efter.

– Der har ikke været så meget at forholde sig til for dommerne. Mener de, at jeg har sendt de billeder mod hendes vilje eller ej, og er hun over eller under 15.

– Det er fair nok, at de har taget de screenshots, men hvorfor så ikke også af hendes side af samtalen, så man kunne få flere perspektiver på det? Det er det, jeg har været mest irriteret over.

Det skete der ifølge Patrick da Silva

Ifølge Patrick da Silvas forklaring til Ekstra Bladet skriver han sammen med den 14-årige i nogle dage på først Instagram og siden Snapchat, inden den aften, hvor han sender de billeder og den video, han blev dømt for i retten.

– Hun selvtræner på en måtte derhjemme og sender billeder af det. Hun spørger, om jeg har nogle maveøvelser. Jeg skriver nogle, man kunne lave.

– Hun spørger, om jeg ikke kan vise det. Det gør jeg så. Og derfra starter det. Der går det over i noget seksuelt, og jeg bliver grebet af det i momentet, selvom det ikke var intentionen til at starte med.

– Det ender med, at hun spørger om billeder, som jeg vælger at sende, og kontakten stopper med det samme efter.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Patrick da Silva mødte ikke i retten, hvor han blev dømt. Ekstra Bladet har ikke pigens forklaring, da den blev afgivet for lukkede dør.

Ekstra Bladet har læst retsbogen, og ifølge dommen fandt retten hendes forklaring ‘troværdig og detaljeret.’

Retten lagde vægt på, at da Silva ikke kunne undgå at vide, at pigen var 14.

– Hvad tænker du, hvis du bliver bedt om at se det fra hendes synspunkt?

– Jeg ved ikke, hvad hendes tanker har været. Måske har hun syntes, at det var sjovt i starten, men at det senere blev for meget.

– Jeg ved det ikke. Det vil blive spekulation, og det er ikke noget, jeg tænker over længere.

–  Kan du godt forstå, at en far til en 14-årig pige vælger at gå til politiet og din arbejdsgiver i sådan en sag?

– Ja, det kan jeg godt.

– Hvordan har du det med sagen og dommen nu?

– Jeg er ikke bitter over det længere. Jeg har accepteret, hvad der er sket og tager min straf.

– Jeg har været nede i et stort sort hul, men er på vej op igen. Nu står jeg frem og hiver plastret af, så jeg kan være 100 procent mig selv igen uden at skulle tænke over en masse ting.

——— SPLIT ELEMENT ———

Patrick da Silva har ikke opgivet drømmen om at kunne genoptage sin professionelle karriere. Men han ved godt, at det kan blive svært. Foto: Linda Johansen
Patrick da Silva har ikke opgivet drømmen om at kunne genoptage sin professionelle karriere. Men han ved godt, at det kan blive svært. Foto: Linda Johansen

 

‘Vinter er sidste chance’

Patrick da Silva er godt klar over, at hans professionelle karriere kan være forbi som følge af sagen. Det har han allerede mærket det seneste års tid.

– Alle i fodboldverdenen ved det jo, og det har været umuligt for mig at finde en klub. De kender til sagen – men ikke til omfanget af dem. Så det er en chance at tage for dem. Det forstår jeg godt, siger Patrick da Silva.

Da han blev tiltalt, blev han droppet af Lyngby, der på det tidspunkt havde kendt til sagen i flere måneder.

– Jeg fik at vide, at jeg kunne spille, indtil jeg eventuelt ville blev dømt. Jeg spiller sæsonen færdig og er med i opstarten, men da tiltalen kommer, siger de, at det vil de ikke være en del af.

– Jeg kan godt forstå det fra deres perspektiv. De ønskede ikke mere dårlig omtalte, siger da Silva.

Fra Brøndby til Tårnby

Patrick da Silva

Født: 23. oktober 1994

Ungdom:  Raklev og Brøndby

Klubber:

Brøndby (2013-16) – 52 kampe/1 mål

Randers FC (2015, leje) – 5 kampe

FC Nordsjælland (2017-18) – 15 kampe

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

 

FC Roskilde (2018-19) – 20 kampe

Lyngby (2019-2020) – 31 kampe/2 mål

Tårnby FF (2021)

Landshold:

U19 – 5 kampe/1 mål

U20 – 2 kampe/0 mål

U21 – 8 kampe/1 mål

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

 


Han var i starten af året i Brasilien i jagten på en klub og har siden foråret været i Danmarksserieklubben Tårnby FF.

– Til vinter er det nok sidste chance for mig, hvis jeg skal noget med fodbold. Når alt det her er slut, må vi se, hvor jeg står.

– Det er op til klubberne, og går det ikke min vej, er det bare sådan, at det er. Det er jeg indforstået med. Selvfølgelig vil jeg gerne spille i Superligaen igen, og jeg spiller stadig god fodbold.

– Det vil nok kræve nogle prøvetræninger, men det er jeg også klar til.



Source link

Flere Artikler