Hjem Underholdning Kongehuset beklagede mandsdomineret gæsteliste: Men nu er det sket igen

Kongehuset beklagede mandsdomineret gæsteliste: Men nu er det sket igen

af Extra Avisen


Kongehuset kaldte det ‘ærgerligt’, at de ikke havde fået inviteret kvindelige jægere med på seneste Kongejagt, der fandt sted i begyndelsen af november.

Alligevel havde Kronprinsen og hans venner heller ikke kvindeligt selskab under den jagt i Grib Skov, som Dronning Margrethe var vært for torsdag aften.

Mens både dronning Margrethe, kronprinsesse Mary og en række af jægernes kvindelige ledsagere deltog i det efterfølgende jagttaffel på Fredensborg slot, hvor dagens bytte blev besigtiget, så var der igen udelukkende mænd på den 19 mand lange gæsteliste til jagten forinden.

Her havde blandt andre erhvervsleder Fritz H. Schur, lensgreve Christoffer Knuth, baron Otto Reedtz-Thott og direktør Peter Aandahl deltaget.


Kronprins Frederik takker sine venner for en god jagt.


Kronprins Frederik takker sine venner for en god jagt.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Byrd

Vis mere

Torsdagens Kongejagt var den anden i rækken. Den første fandt sted i Gludsted Plantage 1. november, og her bemærkede flere, at listen på 25 inviterede var ganske mandsdomineret. Faktisk var der ikke en eneste kvinde blandt de inviterede.

»Verden består ikke kun af mænd, så når man samler en kreds af mennesker i Kongehus-regi, så synes jeg da, at det er tankevækkende, at der ikke er én eneste kvinde inviteret med,« lød det blandt andet fra museumsdirektør Jane Sandberg til B.T.

»Jeg kender masser af kvinder med jagttegn, der ville være relevante at invitere.«

Tal fra Danmarks Jægerforbund viser, at 6,7 procent af dem, der tog jagttegn i sæsonen 2019/2020, var kvinder. Sammenlignet med den forrige sæson er det en stigning på 0,2 procent.


En gæst poserer med sit bytte.


En gæst poserer med sit bytte.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Byrd

Vis mere

Og det ærgrede da også Kongehuset, at man ikke havde inviteret nogen af disse kvinder med til jagten 1. november.

»Det er ærgerligt, at der ikke var kvindelige jægere med på jagten denne gang,« lød det fra Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, til B.T.

»Vi er naturligvis opmærksomme på problematikken, og der har jo også tidligere været kvindelig deltagelse i Kongehusets jagter. Det håber vi, også bliver tilfældet i fremtiden.«

Men allerede til den efterfølgende kongejagt torsdag aften var der altså igen ingen kvinder inviteret.

Men spørger man danskerne, så behøver Kongehuset ikke nødvendigvis at ændre på noget.

En undersøgelse, som YouGov foretog for B.T. i kølvandet på seneste Kongejagt viser, at kun 26 procent mener, at kronprins Frederik fremover burde invitere kvinder med på sine Kongejagter. 36 procent sagde nej, mens 38 procent var usikre.

Blandt dem, der er positive over for flere kvindelige jægere er dog B.T.s royale korrespondent Jacob Heinel Jensen. Han hæfter sig især ved, at at Kronprinsparret længe har ageret foregangspar på emner som ligestilling, LGBT+ og kvinders rettigheder.

»Det er jo rigtigt, når de fortæller, at der tidligere har været kvinder på gæstelisten. Det må man give dem. Men jeg tror simpelthen, Kongehuset er nødt til at tænke på, at der altid skal stå kvinder på gæstelisterne – ikke kun en gang imellem,« fortalte han i forbindelse med sidste kongejagt.


Dronning Margrethe og kronprinsesse Mary var ikke med på jagt, men tog imod mændene inden det det efterfølgende taffel på Fredensborg Slot.


Dronning Margrethe og kronprinsesse Mary var ikke med på jagt, men tog imod mændene inden det det efterfølgende taffel på Fredensborg Slot.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Byrd

Vis mere

»Ellers fremstår det hult.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kongehuset til torsdagens gæsteliste.



Source link

Flere Artikler