Hjem Verden Kommission: Sms-svar EFTER valg besluttet af Mette F. og co.

Kommission: Sms-svar EFTER valg besluttet af Mette F. og co.

af Extra Avisen
Det var Mette Frederiksen og de andre sms-slettere, der valgte at vente til efter kommunalvalget, før offentligheden fik besked om den fejlslagne sms-genskabelse, oplyser Minkkommissionen

Nick Hækkerup og Mette Frederiksen besluttede selv, hvornår de skulle åbne kuverterne, der afslørede, om sms'erne var gendannet. Foto: Jens Dresling
Nick Hækkerup og Mette Frederiksen besluttede selv, hvornår de skulle åbne kuverterne, der afslørede, om sms’erne var gendannet. Foto: Jens Dresling

Allerede før kommunalvalget havde statsminister Mette Frederiksen og toppen af embedsværket mulighed for at få svar på, om deres slettede sms’er kunne genskabes

Det oplyser Minkkommissionen til Ekstra Bladet, da kuverter med svaret reelt kunne åbnes af ‘de pågældende’ efter et møde mandag 15. november kl. 9. Altså dagen før kommunalvalget.

‘Det blev aftalt, at de forseglede kuverter i første omgang skulle åbnes af de pågældende og/eller deres bisiddere’, oplyser Michael Kistrup, formand for Granskningskommissionen, i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Kommissionen understreger, at det var helt op til hovedpersonerne selv, hvornår de forseglede kuverter skulle åbnes.

‘Minkkommissionen havde ingen indflydelse på, hvornår kuverterne åbnedes’, oplyser kommissionsformanden.

Artiklen fortsætter under videoen …

Dagen efter valget
Først onsdag den 17. november – dagen efter valget – fik offentligheden imidlertid besked om den fejlslagne genskabelse af sms’er på Mette Frederiksens telefon og tre topembedsmænd i Statsministeriet.

Kommissionen oplyser, at der mandag 15. november 2021 kl. 9 blev afholdt et møde mellem kommissionen, Justitsministeriet og bisiddere for den del af magteliten, der havde slået automatisk sletning af sms’er til efter 30 dage.

Det drejer sig om statsminister Mette Frederiksen, de tre topembedsmænd i Statsministeriet, Martin Justesen, Barbara Bertelsen, Pelle Pape, samt departementschef i Justitsministeriet Johan Kristian Legarth.

Lå i pengeskab
Politiets teknikere afleverede fredag 12. november fem lukkede kuverter med resultatet af forsøgene på at genskabe de slettede sms’er. Det var disse kuverter og proceduren, som var på mødets dagsorden 15. november.

‘På mødet drøftede man den videre proces omkring håndteringen af de forseglede kuverter indeholdende resultatet af politiets forsøg på genskabelse af sms’er, som på tidspunktet for mødet lå i et aflåst pengeskab i Justitsministeriet’, skriver kommissionsformanden.

Der er altså to muligheder for regeringenstoppens tilbageholdelse af det prekære sms-svar.

Enten valgte Mette Frederiksen og co. at åbne kuverterne efter valget, eller også tøvede Justitsministeriet med at informere offentligheden, selvom kuverterne var åbnet.

Justitsminister Nick Hækkerup oplyste, at han først onsdag 17. november blev gjort bekendt med, at det ikke var lykkedes at genskabe sms’er fra Mette Frederiksen og topfolk i Statsministeriet.

Samme melding lyder fra Minkkommissionens formand, som først onsdag den 17. november, ‘ca. kl. 15.00’, via Justitsministeriet blev informeret om, at kuverterne var blevet åbnet, og at det ikke havde været muligt for politiet at genskabe sms’er på Mette Frederiksens, Barbara Bertelsens, Martin Justesens og Pelle Papes telefoner.

‘For så vidt angår Johan Kristian Legarth blev kommissionen, ligeledes onsdag eftermiddag via dennes bisidder, informeret om, at det havde været muligt at genskabe i sms’er i et mindre omfang’, oplyser Michael Kistrup.

Både Mette Frederiksen og tre andre topfolk i Statsministeriet er stoppet med at slette deres sms’er automatisk.

Ekstra Bladet forsøger at få svar fra Justitsministeriet samt Statsministeriet.

Source link

Flere Artikler