Køber sig ind i dansk kæmpe-kæde


Anders Holch Povlsen har købt sig ind i Matas og ejer nu mere end fem procent af virksomheden

Bestseller-milliardæren har købt fem procent af aktierne i Matas. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Bestseller-milliardæren har købt fem procent af aktierne i Matas. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Den danske Bestseller-milliardær, Anders Holch Povlsen, har købt sig ind i matas.

Det oplyser virksomheden i en fondsbørsmeddelelse.

I meddelelsen lyder det, at Anders Holch Povlsens selskab Brightfolk A/S købte op i virksomheden, således at han nu ejer mere end fem procent af aktierne og dermed også stemmerettigheder.

Helt præcist ejer Brightfolk A/S 1.989.526 aktier i Matas, hvilket svarer til 5,2 procent af aktierne.

Anders Holch Povlsen er i forvejen hovedaktionær i Normal, og nu er han altså også storaktionær i deres konkurrent, Matas.

Har tidligere solgt ud
Tidligere på  måneden solgte Bestseller-ejeren ud af størstedelen af sin andel i skokæden Bianco.

Bianco havde engang 180 butikker i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. I dag er der blot ni butikker tilbage i alt i Danmark og Norge.

Skokæden har i en årrække kæmpet med underskud. Bianco blev stiftet i 1987.

Kæden er nu ejet af design- og handelsvirksomheden Last Studio, hvilket Anders Holch Poulsen har investeret fire millioner kroner i. Det betyder altså, at han ejer 20 procent af virksomheden og dermed beholder rigmanden en del af sit ejerskab i den underskudsplagede skokæde.



Source link

Advertisement