Klar besked til Danmark: Bliv her!

Der må lukkes 33.000 tilskuere ind lørdag, men der ventes ikke flere end 15.000 tilskuere lørdag. Der kommer 1000 danskere til Baku. Foto: Lars Poulsen.


– Vi har fået besked på, vi skal blive på hotellet, siger Kasper Hjulmand, der ikke forventer, han og spillerne får tid til at se nærmere på diktaturstaten Aserbajdsjan

De store skyskrabere står som et monument på vejen ind til Baku centrum. Den tætte trafik og den ekstremt dårlige luft fortæller alt om, at forurening er ikke noget man bekymrer sig særlig meget om på de kanter.

Men de vælter sig også i olie og gas. Omkring århundredeskiftet var Baku verdens oliehovedstad. Det er altså her du får en liter benzin for fire kroner.

Torsdag aften landede det danske landshold i diktaturstaten Aserbajdsjan, hvor de lørdag spiller EM-kvartfinale mod Tjekkiet på det olympiske stadion i Baku. Der er plads til 68.700 tilskuere på det olympiske stadion i Baku.

Der må lukkes 33.000 ind. Det vil være overraskende, hvis der dukker flere end 15.000 op lørdag aften kl. 20.00, hvor der er kampstart lokaltid.

For Kasper Hjulmand og de danske spillere bliver der ikke lejlighed til at hilse på præsident og diktator Ilham Aliyev eller for den sags skyld mulighed for den store sightseeing i landet, der støder op til Iran.

Da den danske delegation landede, kørte de direkte til spillerhotellet i det centrale Baku, og her har de opholdt sig frem til fredagens afsluttende træning i bageovnen på det olympiske stadion i Baku, hvor der var 34 grader, da det danske landshold indledte træningen.

Lørdag skal spillerne blive på hotellet, før de kl. 18.00 lokal tid kører mod det olympiske stadion i Baku, hvor de lander 18.30 – halvanden time før kampstart kl. 20.00 (lokal tid).

–  Vi kørte fra lufthavnen i en bus og har fået besked på, vi kun må blive på hotellet, forklarer Kasper Hjulmand.

Der må lukkes 33.000 tilskuere ind lørdag, men der ventes ikke flere end 15.000 tilskuere lørdag. Der kommer 1000 danskere til Baku. Foto: Lars Poulsen.
Der må lukkes 33.000 tilskuere ind lørdag, men der ventes ikke flere end 15.000 tilskuere lørdag. Der kommer 1000 danskere til Baku. Foto: Lars Poulsen.
Morten Wieghorst og Kasper Hjulmand forbereder sig til den afsluttende træning i Baku. Foto: Lars Poulsen.
Morten Wieghorst og Kasper Hjulmand forbereder sig til den afsluttende træning i Baku. Foto: Lars Poulsen.

– Vi har kun været på hotellet og i det mødelokale, vi har fået stillet til rådighed. Og her hænger der ikke et eneste billede på væggene, som Kasper Hjulmand formulerer det.

Kasper Hjulmand har i ugen op til EM-kvartfinalen været stærkt kritisk overfor Aserbajdsjan som en af de 12 værtslande.

Hjulmand kritiserede UEFA for, at man ikke har tænkt på spillerne i forbindelse med planlægningen, fordi det danske landshold har haft fem timers flyvning og en tidsforskel på to timer for at komme til Baku.

– Vi får ikke tid til at få det store indtryk af Baku på den her tur. Vi holder os til det sportslige og fokuserer på, at vi skal i en semifinale, siger Kasper Hjulmand.

Simon Kjær opsummerer meget godt den følelse som spillerne har, hvor de reelt ikke registrerer, hvor de befinder sig, fordi det kun handler om at spille fodbold.

– Vi er kun på hotellet, i en bus og på stadion. Det er sådan vores hverdag er. Det er en ganske normal dag på kontoret for os spillere, siger landsholdsanføreren.



Source link