Kidnappede, voldtog og misbrugte stribevis af mindreårige: Nu skal R. Kelly forsvare sig i retten


Advertisement

‘I Believe I Can Fly’ lyder titlen på R. Kellys megahit fra 1996.

Men som bekendt er der dybt at falde, når man har fløjet højt, og det må man i den grad sige, at den 54-årige sanger gjorde i en lang periode.

R. Kelly var nemlig i årevis en af de største R&B-stjerner i verden og udgav hit på stribe.

Men så kom dokumentaren ‘Surviving R. Kelly’ i 2019, hvor flere kvinder stod frem og anklagede sangeren for at have begået overgreb mod dem, mens størstedelen af dem stadig var mindreårige.


R. Kelly på scenen i 2011.


R. Kelly på scenen i 2011.
Foto: ADE JOHNSON

Vis mere

R. Kelly med det borgerlige navn Robert Sylvester Kelly blev efterfølgende anholdt og anklaget for ti tilfælde af seksuelle overgreb mod tre mindreårige og en myndig kvinde.

Han har siddet bag tremmer lige siden, men anklageskriftet er alligevel kun eksploderet mere og mere med flere og flere sexforbrydelser såsom kidnapning, menneskehandel og stribevis af voldtægter af mindreårige.

Retssagen mod ham gik i gang mandag i sidste uge, da en jury, som skal være med til at afgøre skyldsspørgsmålet, blev udvalgt, men det er først onsdag i denne uge, at sagen for alvor går i gang.

Her skal R. Kelly nemlig for retten i New York og konfronteres med en af de mest seriøse anklager imod sig.


Politifoto af R. Kelly efter anholdelsen af ham i 2019.


Politifoto af R. Kelly efter anholdelsen af ham i 2019.
Foto: HO

Vis mere

Anklagemyndigheden mener nemlig, at sangeren er hovedbagmanden bag en større ‘sexkult’, hvor han udnyttede sin stjernestatus til at rekruttere og kidnappe piger og unge kvinder med henblik på prostitution.

Ifølge anklagerne skal R. Kelly have udset sig sine ofre ved koncerter, hvorefter han fik sine ansatte til at føre dem backstage, hvor han vandt deres tillid.

Inden længe udviklede det sig dog angivelig til et mareridt ved, at R. Kelly gjorde de unge kvinder og mindreårige piger til en del af sin ‘sexkult’, hvor han tvang dem til at have sex med ham mod betaling.

Han skal ligeledes være begyndt at styre sine ofres toilet- og kostvaner samt have gjort dem økonomisk afhængige af ham ved at holde dem fanget i sit hjem og på den måde isolere dem fra deres familier.


R. Kellys hjem i Georgia, hvor han angivelig har holdt flere kvinder fanget.


R. Kellys hjem i Georgia, hvor han angivelig har holdt flere kvinder fanget.

Vis mere

»R. Kellys Enterprise var ikke kun involveret i musik. Angivelig jagtede foretagendet, på foranledning af R. Kelly, unge kvinder og teenagere, hvis drøm om at møde en superstjerne snart blev et mareridt bestående af voldtægt, børnepornografi og tvunget arbejde,« udtaler anklager Maria Cruz Melendez i anklageskriftet.

Det er ikke første gang, at R. Kelly bliver anklaget for udnyttelse og seksuelt misbrug af mindreårige.

Rygterne begyndte allerede i 1990erne, da den dengang 27-årige sanger giftede sig med den nu afdøde R&B-sanger Aaliyah, der dengang var blot 15 år.

Ægteskabet kunne lade sig gøre, fordi R. Kelly angivelig forfalskede Aaliyahs fødselsattest og dermed løj hende ældre, end hun var.


Aaliyah døde i et flystyrt i 2001, blot 22 år gammel.


Aaliyah døde i et flystyrt i 2001, blot 22 år gammel.
Foto: VINCE BUCCI

Vis mere

Blot seks måneder senere fik Aaliyahs familie dog annulleret ægteskabet, og Aaliyah er da også en del af anklageskriftet mod ham i denne retssag.

Ifølge anklagemyndigheden har de nemlig et vidne, der angivelig påstår, at R. Kelly begyndte at have sex med Aaliyah, da hun var blot 13 år, og at de kun giftede sig, fordi han havde gjort hende gravid.

Det forventes, at op mod en håndfuld kvinder onsdag skal i vidneskranken i retssagen, som amerikanske medier beskriver som ‘mere end 25 års seksuelt misbrug af børn og unge’.

Hele retssagen forventes at vare en måneds tid og kan udmønte sig i en fængselsstraf på op mod 30 år.


R. Kelly ved høring i Leighton Criminal Courthouse i Chicago, 17. september 2019.


R. Kelly ved høring i Leighton Criminal Courthouse i Chicago, 17. september 2019.
Foto: Antonio Perez

Vis mere

R. Kelly nægter sig skyldig i alle forhold og har gjort det hele sagen igennem.

»Stop det. Jeg har ikke gjort det her. Det er ikke, hvem jeg er. Jeg kæmper for mit fucking liv!« sagde han i 2019.

Sangeren er også sigtet i en anden sag om pornografi og andre forhold.

Den sag skulle efter planen for retten i Chicago i september, men den er indtil videre sat i bero, indtil sagen i New York er afgjort.



Source link

- Advertisement -