Kendte viser maven frem i sympati


Advertisement

Flere kendte danskere viser maven frem i sympati, efter en skole i Vejle Kommune har besluttet at forbyde elever at gå med såkaldte ‘crop tops’, der viser maven

Flere kendte viser maven frem, efter skole forbyder elever at gå med crop tops. Foto: Shutterstock
Flere kendte viser maven frem, efter skole forbyder elever at gå med crop tops. Foto: Shutterstock

Det er slut med bar mave i skoletiden på Firehøjeskolen i Vejle Kommune. Skolen har nemlig valgt at forbyde eleverne i udskolingen at møde op i de såkaldte crop tops, da man hos ledelsen mener, det er upassende påklædning.

I flere tilfælde er elever også blevet bedt om at dække sig til, og en af grundene var blandet andet, at drengene ikke kunne koncentrere sig.

– Vi vil rigtig gerne have, at eleverne ser sig selv som værende på en arbejdsplads, og det er netop her, vi ikke ser de her mavebluser som værende en anstændig påklædning, siger Bjarne Kyneb.til Ekstra Bladet.

Det har affødt en masse reaktioner, og flere kendte har efterfølgende delt billeder af sig selv på de sociale medier, hvor de viser maven frem i solidaritet med eleverne på Firehøjeskolen.

Tv-værterne Sofie Linde og Joakim Ingversen er nogle dem, som har blandet sig i debatten

‘Det er bar’ en mave. Og det er i hvert fald ikke pigernes ansvar, at deres skoleinspektør og drengene i klassen ikke kan koncentrere sig, når de ser en navle,’ skriver parret i deres opslag.

Billedet har på mindre end et døgn fået mere end 160.000 likes.

Også kendiskokken Umut Sakarya deler et billede af sig i bar mave.

Tegner, forfatter og filminstruktør, Anders Morgenthaler giver også sit besyv med i debatten. På sin Instagram har han delt et billede af sig selv i anledningen af ‘National Male Croptop Day’.

‘På vej til bestyrelsesmøde på denne årlige National Male Croptop Day … ja det bliver svært for dig at styre dig, men du må lære at fokusere og koncentrere dig, selv når du bliver hårdt visuelt stimuleret,’ skriver den kreative altmuligmand i sit oplsag.

Skuespiller Ditte Hansen sender også en hilsen til pigerne på Firehøjeskolen med et billede og teksten:

‘Cropped er godt. Hilsner til pigerne i Vejle.’

På trods af kritikken  står skoleleder Bjarne Kyneb fast. Han mener, det er vigtigt, at hans elever er opmærksomme på, hvilke signaler deres påklædning sender.

– Man skal være bevidst om, at man med det tøj, man tager på, sender nogle signaler til andre, og at alle signaler er ikke rigtige i enhver sammenhæng, har Bjarne Kyneb efterfølgende udtalt til DR.





Source link

Advertisement