Kendte verdensstjerner sprang ud offentligt: Derfor gør det en kæmpe forskel


Advertisement

Cara Delevingne, Kristen Stewart, Sam Smith, Elliot Page, Carl Nassib.

Ovenstående er blot nogle blandt mange, der har det tilfælles, at de er kendte – og at de offentlig er sprunget ud.

Den ene er panseksuel, den anden queer, den tredje nonbinær, den fjerde transkønnet og den femte homoseksuel. Og alle er de ærlige om det.

Dermed efterlever de altså LGBT+-pioneren Harvey Milks råd: »Gay brothers and sisters, you must come out.«


Cara Delevingne har tidligere udtalt, at hun var dybt ulykkelig og deprimeret, før hun accepterede sin seksualitet: »Når du ikke accepterer en del af dig selv, eller elsker dig selv, er det nærmest, som om du ikke eksisterer.«


Cara Delevingne har tidligere udtalt, at hun var dybt ulykkelig og deprimeret, før hun accepterede sin seksualitet: »Når du ikke accepterer en del af dig selv, eller elsker dig selv, er det nærmest, som om du ikke eksisterer.«
Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA

Vis mere

Ordene, som blev udtalt under Gay Freedom Day i San Francisco i 1978, citerer Susanne Branner Jeppesen, sekretariatschef i LGBT+, når hun understreger vigtigheden af, at kendisser offentlig står frem.

»Der skal ikke være nogen tvang, men det betyder noget med identifikation. At man kan se sig selv i andre folk – både kendte og ukendte. Kendte får jo som regel bred eksponering, og derfor kan man som LGBT+-person se, at der er et væld af personer at spejle sig i.«

Ph.d. og lektor ved center for køn, seksualitet og forskellighed ved Københavns Universitet Michael Nebeling Pedersen bakker op.

»Spejling er alfa og omega, når man vokser op og finder sig selv. Ingen er født med færdiggjort identitet, seksualitet og selvopfattelse. Det er noget, der bliver dannet i mødet med andre mennesker.«


»En stor del af min stolthed og identitet er at være en queer-person. Som jeg siger: Mennesker forelsker sig i mennesker – ikke køn, ikke udseende, ikke noget som helst andet,« har Miley Cyrus tidligere udtalt.


»En stor del af min stolthed og identitet er at være en queer-person. Som jeg siger: Mennesker forelsker sig i mennesker – ikke køn, ikke udseende, ikke noget som helst andet,« har Miley Cyrus tidligere udtalt.
Foto: ARMEND NIMANI

Vis mere

»I mange år har vi kun haft ciskønnede heteroseksuelle at spejle os i i Hollywood. Ikke kun skuespillerne, men også rollerne og historierne fra stedet, hvor ‘drømme fremstilles’, har set sådan ud – har vist os, hvordan man skal elske og være.«

Det er altså langtfra uden betydning, når Elliot Page på sociale medier står frem som transkønnet og skriver:

‘Jeg føler mig heldig over at kunne skrive dette. Over at være her. At jeg er nået til dette sted i mit liv.’

‘Jeg elsker, at jeg er trans. Jeg elsker, at jeg er queer. Jo mere jeg holder mig selv tæt og totalt omfavner, hvem jeg er, jo mere drømmer jeg, jo mere vokser mit hjerte, og jo mere trives jeg. Til alle transpersoner, der må leve med chikane, selvhad, misbrug og frygten for vold hver dag: Jeg ser jer, jeg elsker jer, og jeg vil gøre alt for at gøre verden bedre.’


Elliot Page delte i maj 2021 dette billede af sig selv. Seks måneder forinden havde han åbent fortalt, at han er transkønnet.


Elliot Page delte i maj 2021 dette billede af sig selv. Seks måneder forinden havde han åbent fortalt, at han er transkønnet.
Foto: UGC

Vis mere

Eller når Carl Nassib, der til daglig spiller amerikansk fodbold for Las Vegas Raiders, springer offentlig ud som homoseksuel.

I øvrigt som den første aktive NFL-spiller.

»Selvom jeg selv er en meget privat person, mener jeg, det er vigtigt med synlighed og mangfoldighed.«

»Jeg håber, det en dag ikke er nødvendigt med videoer som denne. Men indtil da vil jeg gøre mit for at bane vejen for andre.«


Carl Nassib er den første aktive spiller i NFL, der er sprunget ud som homoseksuel.


Carl Nassib er den første aktive spiller i NFL, der er sprunget ud som homoseksuel.
Foto: ETHAN MILLER

Vis mere

Eller når Sam Smith først står frem som nonbinær – og cirka et halvt år senere på sociale medier annoncerer:

‘I dag er en god dag, så her kommer det: Jeg har besluttet at ændre mine pronominer til de/dem.’

‘Efter at have været i krig med mit køn hele livet har jeg besluttet mig for at acceptere mig selv for den, jeg er, både indvendigt og udvendigt.’

Det krævede overvældende meget mod at skrive, har Sam Smith siden fortalt. Understreget, at det var umuligt at forberede sig på den latterliggørelse og mobning, det medførte.


Sam Smith var »skidebange, men fri«, da han i 2019 fortalte verden, at han er nonbinær.


Sam Smith var »skidebange, men fri«, da han i 2019 fortalte verden, at han er nonbinær.
Foto: FREDERIC J. BROWN

Vis mere

Men Sam Smith gjorde det og er nu den rollemodel, der ikke var der, da de selv voksede op:

»Hvis man altid er blevet mobbet for at være en forkert slags dreng, og man så finder ud af, at Sam Smith gør det på en anden måde, viser det, at man godt kan være fri af de normative kategorier.«

»Samtidig bliver det mere okay med mangfoldighed,« siger Michael Nebeling Petersen.

Sidste år undersøgte organisationen The Trevor Project, hvordan det står til med unge LGBT+-personers mentale helbred. Her svarede 80 procent af de adspurgte, at berømtheder, som står frem som LGBT+-personer, påvirker deres egen opfattelse af at være LGBT+-person positivt.


Kristen Stewart fortalte forrige år, at hendes seksualitet måske har kostet hende en rolle: »Jeg er blevet udførligt fortalt: 'Hvis du gør dig selv en tjeneste og lader være med at holde din pigekæreste i hånden i offentligheden, lander du måske en Marvel-film'. Jeg vil ikke arbejde med folk, der er sådan.«


Kristen Stewart fortalte forrige år, at hendes seksualitet måske har kostet hende en rolle: »Jeg er blevet udførligt fortalt: ‘Hvis du gør dig selv en tjeneste og lader være med at holde din pigekæreste i hånden i offentligheden, lander du måske en Marvel-film’. Jeg vil ikke arbejde med folk, der er sådan.«
Foto: MARIO ANZUONI

Vis mere

Ligeledes viser en undersøgelse, som Variety lavede i forbindelse med den amerikanske lovliggørelse af homoseksuelle ægteskaber i 2015, at offentlige LGBT+-personer er vigtige for den generelle befolknings opfattelse af netop LGBT+-personer.

Her svarede 78 procent af de adspurgte, at offentlige LGBT+-personer har indflydelse på deres holdning.

»Måske lige så vigtigt er det, at den brede befolkning kan se, at der er LGBT+-personer alle vegne.«

»Det er vigtigt, fordi det er med til at almindeliggøre det,« konstaterer Susanne Branner Jeppesen.



Source link

Advertisement