Kendt komiker skal giftes


Andreas Bo er ikke gået ned på knæ, men har aftalt med kæresten, at de vil dele resten af livet med hinanden

Andreas Bo og Katrine Wadil  er meget lykkelige sammen. Foto: Henning Hjorth
Andreas Bo og Katrine Wadil er meget lykkelige sammen. Foto: Henning Hjorth

– Selvfølgelig skal vi giftes!

Sådan lyder det fra 54-årige komiker Andreas Bo, der har dannet par med Katrine Wadil i fem år. 

Men der har ikke været et traditionel frieri, forsikrer han:

– Det gjorde man i 60’erne. I dag er man bare glad for hinanden og aftaler at giftes, så det er bare det, siger han til Ekstra Bladet og tilføjer:

– Selvfølgelig skal vi giftes, jeg er meget glad for min kæreste. Men vi lever i 2021, og man kan ikke både storme ind for ligeberettigelse og samtidig forvente, at en mand går ned på knæ og siger: Vil du ikke godt gifte dig med mig? Nu må man lige tage en beslutning.

Fra strandbryllup til traditionel vielse
Da parret mødte hinanden, forsikrede Andreas Bos kommende hustru ham om, at hun ikke ville giftes på den traditionelle måde.

I stedet gik Katrine Wadil meget op i, at hun ville have en flot brudekjole, og så skulle de ellers stikke af til en strand sydpå, hvor ingen andre ville blive inviteret.

Katrine Wadil har sidenhen ændret mening, forklarer Andreas Bo.

– Nu vil hun egentlig gerne holde en hel traditionel stor fest med alle vores venner og familie for at fortælle dem, at vi har lyst til at være sammen, og de skal vide, at nu er vi klar til at give igen af alt det overskud, vi har nasset på dem, fordi vi er meget glade sammen.

Vi er meget lykkelige
Der er ingen tvivl om, at den kendte komiker har fundet sit livs kærlighed i den 18 år yngre Katrine Wadil.

– Jeg er meget, meget glad for at have mødt Katrine, og jeg har et indtryk af, at det er gensidigt. Det er bare med at slå til, når man oplever sådan en glæde og sammenfald. Hun er det mest empatiske og begavede menneske, jeg nogensinde har mødt, og jeg nyder at være sammen med hende hver dag.

 Komiker Andreas Bo. Foto: Stine Bidstrup
Komiker Andreas Bo. Foto: Stine Bidstrup

 

 

 

 

 

 



Source link

Advertisement