Kend dine vaccine-bivirkninger

Det er blevet de unges tur til at blive stukket mod covid-19, og det kan give flere bivirkninger, fordi yngre menneskers immunforsvar typisk er stærkere end ældres. Foto: Jon Nazca/Ritzau Scanpix


Se her, hvornår du skal reagere og ringe til lægen, efter du er vaccineret mod covid-19

Det er blevet de unges tur til at blive stukket mod covid-19, og det kan give flere bivirkninger, fordi yngre menneskers immunforsvar typisk er stærkere end ældres. Foto: Jon Nazca/Ritzau Scanpix
Det er blevet de unges tur til at blive stukket mod covid-19, og det kan give flere bivirkninger, fordi yngre menneskers immunforsvar typisk er stærkere end ældres. Foto: Jon Nazca/Ritzau Scanpix

De fleste af os har hørt rigeligt om corona og vacciner det seneste års tid. Måske så meget, at vi er begyndt lukke ører og øjne, når snakken falder på netop de emner.

Det kunne noget i hvert fald tyde på, når man ser de nye undersøgelser fra Lægemiddelstyrelsen. De afslører, at mere end halvdelen af danskere mellem 16-39 år ikke er klar over, hvad der kan være af bivirkninger, hvis de lader sig stikke med enten Pfizer eller Moderna, som er de to vacciner, der pt. er i det danske covid-29-vaccineprogram.

– Det er selvfølgelig ikke så godt. Folk skal være oplyste om, hvad de kan forvente af almindelige bivirkninger, siger Tanja Erichsen, enhedschef hos Lægemiddelstyrelsen, der lige nu får rigtig mange indberetninger om bivirkninger hos yngre.

Yngre får flest bivirkninger
De foreløbige opgørelser over bivirkninger fra vaccinerne viser, at langt de fleste indberetninger om bivirkninger er hos folk under 60 år, og hver tredje er hos danskere under 40 år. Men det er der ifølge Tanja Erichsen en logisk forklaring på.

- Vi vil blive ved med at kommunikere om bivirkninger, siger
– Vi vil blive ved med at kommunikere om bivirkninger, siger

– De yngre har oftest et stærkere immunforsvar, og det vil derfor reagere kraftigere på vaccinen. En reaktion er derfor tegn på et immunforsvar, der virker. Det er dog vigtigt at understrege, at hvis man ikke oplever bivirkninger, er det ikke ensbetydende med, at vaccinen ikke virker, siger hun.

Opkast og ømhed er normalt
Eftersom det er de yngre aldersgrupper, der tilbydes vaccinerne nu, er det vigtigt, at netop de ved, hvad de kan forvente af ufarlige bivirkninger – og hvornår de skal ringe til lægen.

– Det er helt normalt at mærke ømhed i den arm, man er stukket i, og rødme omkring indstikstedet. Det oplever helt op til 80-90 procent af de, der bliver vaccinerede med Pfizer eller Moderna.

Lægemiddelstyrelsen har udgivet denne infografik i et forsøg på at overskueliggøre, hvornår man skal reagere på vaccine-bivirkninger.
Lægemiddelstyrelsen har udgivet denne infografik i et forsøg på at overskueliggøre, hvornår man skal reagere på vaccine-bivirkninger.

 

– Influenzasymptomer i et par dage eller tre tæller også som almindelige bivirkninger, især hos yngre. Det samme gør opkast og diarre, hvis man er vaccineret med Pfizer. Det behøver man derfor ikke at indberette eller ringe til lægen om. Til gengæld er det en god ide at planlægge sine gøremål, så man har tid til at lægge sig i et par dage. Fx er det smart ikke at planlægge større arrangementer dagen efter andet stik – det, ved vi, ofte giver flere bivirkninger end det første, fordi det booster immunforsvaret, siger Tanja Erichsen.

Hun understreger dog samtidig, at hvis man oplever symptomer i mere end et par dage, bør man reagere.

– Det er ikke normalt fx at ligge med feber i en uge eller mere. Eller at få voldsomme smerter efter vaccinationen. Oplever man det – eller er man generelt urolig ved de symptomer, man har, skal man selvfølgelig kontakte sin læge, siger hun.

Her kan du læse mere om, hvad vaccinerne gør, hvordan de er testet, og hvad du kan forvente af bivirkninger, hvis du er vaccineret med Pfizer eller Moderna.

——— SPLIT ELEMENT ———



Source link