Hjem Underholdning Kandis slår verdensstjerne

Kandis slår verdensstjerne

af Extra Avisen


HITLISTENYT: Det jyske popband opnår bedre placering på albumcharten end Bruno Mars’ nye duo

Kandis slår verdensstjerne
Det kører bare for Johnny Hansen og gutterne, der har succes med ‘Kandis 21’. Foto: Music Manager

32 år efter Kandis blev dannet, formår gruppen stadig at sende dansktop mod toppen af albumlisten.

Jydernes nye udspil, ‘Kandis 21’, danser ind på fjerdepladsen foran selveste Bruno Mars og Anderson .Paak, der som makkerparret Silk Sonic tager femtepladsen med debuten ‘An Evening with Silk Sonic’.

Johnny Hansens orkester er tilmed handicappet af, at ‘Kandis 21’ udkom en mandag. Charten medregner streams og salg i perioden fra fredag til torsdag, og stort set alle album udsendes på fredage.

Det er tiende gang i træk af et album fra Kandis opnår en placering i top fem. Bandets trofaste fanskare blev for nyligt skildret i dokumentarfilmen ‘Kandis for livet’.

ABBA fastholder førstepladsen med ‘Voyage’, mens Ed Sheerans ‘=’ atter er nummer to.

Nu er det jul igen
Ugens højest placerede nyhed er Taylor Swifts genindspilning af ‘Red’, der tager tredjepladsen. Den er nummer et i blandt andet USA, Storbritannien og Australien.

Rasmus Seebach har tre ældre album i top 15, efter ungdommen har opdaget hitmageren på TikTok.

Michael Bublé crooner sig traditionen tro ind i danskernes julehjerter med pladen 'Christmas'. Foto: Warner
Michael Bublé crooner sig traditionen tro ind i danskernes julehjerter med pladen ‘Christmas’. Foto: Warner

Det er ved at være tiden, hvor juleskiverne gør sit indtog på charten, og Michael Bublés ti år gamle ‘Christmas’ er allerede nummer 11. 

Singlelisten domineres fortsat af Tobias Rahim og Andreas Odbjerg, der er på førstepladsen for sjette gang med landeplagen ‘Stor mand’.

Se den aktuelle danske singlechart og albumliste på hitlisten.dk.

Næste uge vælter Adeles ’30’ utvivlsomt ind som nummer et på alverdens albumlister. I USA er ’30’ allerede årets mest solgte album på baggrund af blot tre dages salg.

Coveret til Adeles fjerde studiealbum, '30', som udkom fredag, efter briten havde holdt pladepause i seks år.
Coveret til Adeles fjerde studiealbum, ’30’, som udkom fredag, efter briten havde holdt pladepause i seks år.

 



Source link

Flere Artikler