Kæmpe forvandling efter stort tv-chok


Advertisement

Der ventede 29-årige Dorthe fra Valby og hendes veninde Monica et stort chok i slutningen af tirsdagens afsnit af ‘Luksusfælden’, efter seerne i godt tre kvarter havde fulgt med i hendes kamp for at få styr på sit selvværd og sin økonomi.

Hendes gæld lød på 204.000, da eksperterne ankom, og til sidst kunne de overrække hende beskeden om, at de havde sikret hende en besparelse på 232.000 kroner.

– Det er jo mere, end hvad jeg skylder. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?, lød det fra den tydeligt chokerede deltager, der af eksperterne fik forklaret, at flere af hendes lån havde enorme renter – og dem havde de forhandlet sig frem til en nulstilling af, så det blot var selve den stiftede gæld, hun skulle tilbagebetale.

De 32.700 kroner af besparelsen på 232.000 kroner var nedslag i selve gælden, mens 199.300 kroner var fremtidige rentebesparelser, forklarede eksperten Kenneth Hansen efterfølgende seerne. Foto: TV3

 

Der er efterhånden gået noget tid siden optagelserne, men chokket har altså ikke helt lagt sig for Dorthe. Det står klart, da Ekstra Bladet ringer til hende for at få en status på, hvordan det går hende.

– Jeg kan slet ikke forklare det. Det er jo sindssygt, at de kunne spare mig for mere, end jeg skyldte. Det var overraskende og sindssygt, siger Dorthe, der slet ikke havde turde håbe på, at de kunne spare hende penge.

– Jeg håbede bare på, at de kunne få en aftale, så jeg ville kunne få alt betalt ud.

Selve deltagelsen har hun derfor heller ikke fortrudt, selvom hun gik ind til det med blandede følelser.

– Det var skræmmende at medvirke, fordi man ikke rigtig vidste, hvad man gik ind til, men det var også spændende at opleve, hvordan de kunne arbejde videre med ens økonomi, siger hun.

‘Det har betydet alt’
Dorthes liv og økonomi har gennemgået en stor forvandling siden tv-optagelserne.

– Det går bare godt. Jeg følger mit budget, og jeg får den nødvendige hjælp, jeg skal have for at få mig selv op igen, siger hun med henvisning til de psykologsamtaler, som eksperterne fandt luft i budgettet til.

Dorthe fortæller, at hun én gang om ugen derfor taler med en psykolog, der hjælper hende meget, og både det og overblikket over økonomien betyder meget for hende.

– Deltagelsen har betydet alt i hele verden for mig, for hvis det ikke havde været for dem (eksperterne fra ‘Luksusfælden’ red.), så var jeg ikke kommet så langt, som jeg er nu. Det har betydet rigtig meget for både mig og min søn, siger hun.

– Jeg har fået rigtig meget overskud tilbage, og jeg skal ikke længere gå og tænke på, om der er penge på min konto, eller om der kommer stressende breve ind fra kreditorer i postkassen.

Dorthe fortæller, at hun har penge i overskud hver måned i forhold til budgettet. De ekstra penge bruger hun på at betale yderligere af på gælden, og hun forventer nu, at hun står uden gæld om allerede to år.

Eksperten Kenneth Hansen kalder et uansvarligt at have penge stående på sin konto, og det er der flere gode grunde til.

——— SPLIT ELEMENT ———



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide