Kæmpe eksplosion i Bangkok: En død og 27 sårede

En person er døde, og 27 er sårede efter en stor eksplosion nær Thailands internationale lufthavn. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix.


Tusinde personer er blevet evakueret efter en eksplosion på en fabrik i Thailands hovedstad, Bangkok. En person har mistet livet

En stor eksplosion nær Thailands internationale lufthavn i Bangkok efterlod en fabrik i ruiner og skadede 70 omkringliggende huse.

Tusindvis af personer er blevet evakueret og en person er død, oplyser myndighederne. Eksplosionen fandt sted tidlig mandag.

Det skriver flere medier, herunder Sky News og Frankrig 24.

Beboere i Samut Prakan-provinsen, der bor i en radius af fem kilometer fra fabrikken, som er ejet af et taiwansk firma, er blevet evakueret, oplyser myndighederne.

En person er døde, og 27 er sårede efter en stor eksplosion nær Thailands internationale lufthavn. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix.

En person er døde, og 27 er sårede efter en stor eksplosion nær Thailands internationale lufthavn. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix.

Branden på Ming Dih-fabrikken er bragt under kontrol, men en stor tank, der indeholder forskellige kemikalier fortsætter med at brænde.

Myndighederne har ligeledes igangsat en evakuering af sundhedspersonale og patienter fra et omkringliggende hospital, fordi dampe fra kemikalier og yderligere eksplosioner stadig skaber frygt i området.

Branden brød ud omkring klokken 03.00 mandag nat.

Myndighederne brugte helikoptere til at dumpe vand på svært tilgængelige områder i forsøget på at få branden under kontrol. Den eneste identificerede døde var en frivillig brandmand, der blev fundet død i ruinerne.

Jaruwan Chamsopa, der bor omkring tre kilometer fra fabrikken, fortalte, at eksplosionen smadrede vinduerne i hendes hjem og fik dele af taget til at falde sammen.

Helikoptere blev tilkaldt i forsøget på at få branden under kontrol. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix

Helikoptere blev tilkaldt i forsøget på at få branden under kontrol. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix

Hun fortalte yderligere, at alle huse på hendes vej blev smadret som følge af eksplosionen.

– Jeg var i chok, da eksplosionen fandt sted. Jeg gik ud på vejen og så en stor sky af røg, sagde hun til Sky News.

En anden beboer, Baitong Nisarat, sagde, at det føltes som et lyn var slået ned.

– Efterfølgende føltes det som et jordskælv, sagde Baiton Nisarat.

Fabrikken fremstiller polystyrenskum og ligger små fem kilometer fra Suvarnabhumi lufthavn, der er Thailands internationale lufthavn. Lokale medier beretter, at eksplosionen kunne mærkes i lufthavnenes terminaler, hvilket fik alarmen til at gå af.

Lufthavnen melder, at ingen fly er blevet aflyst endnu. Grunden til eksplosionen er endnu ikke fastlagt.

Brandmænd arbejder på stedet, efter en stor eksplosion mandag nat lagde en fabrik i ruiner. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix

Brandmænd arbejder på stedet, efter en stor eksplosion mandag nat lagde en fabrik i ruiner. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix



Source link