Kæmpe dansk triumf: Vinder EM!

Mikkel Michelsen (tv.) er ny europamester i speedway. Foto: Jarek Pabijan


Mikkel Michelsen er ny europamester i speedway. Det er anden gang, han vinder titlen. Nu er han kvalificeret til VM

Mikkel Michelsen (tv.) er ny europamester i speedway. Foto: Jarek Pabijan
Mikkel Michelsen (tv.) er ny europamester i speedway. Foto: Jarek Pabijan

Dansk speedway hentede lørdag aften endnu en triumf, da Mikkel Michelsen sikrede sig EM-titlen i polske Rybnik.

Her sikrede Michelsen sig andenpladsen, da fjerde og sidste afdeling af årets EM-serie blev afviklet, og det var nok til, at han som i 2019 kunne lade sig fejre som europamester, mens Leon Madsen fik sølv. Bronzen gik til polske Patrik Dudek.

Før finalen var Leon Madsen ene om at kunne true Michelsens gyldne drømme. Det krævede dog sejr til Madsen og en sidsteplads til Michelsen, hvis de to danskere skulle ud i omkørsel om guldet.

Men i finalen sikrede Mikkel Michelsen sig altså en andenplads efter sin danske rival, og dermed var EM-titlen en realitet.

Udover hæder og ædelt metal kan Mikkel Michelsen glæde sig over, at sejren giver adgang til VM-serien i 2022, hvilket måske er den største gevinst ved titlen.

Mikkel Michelsen og Leon Madsen benhård tvekamp. Foto: Jarek Pabijan
Mikkel Michelsen og Leon Madsen benhård tvekamp. Foto: Jarek Pabijan

 

Måske var det VM-billetten, der ramte polakken Piotr Pawlicki, der ellers havde en mulighed for at udfordre Michelsen i titelkampen.

I sit sidste heat satsede han i hvert fald for hårdt og kørte i startsnoren, og så var han ude af billedet.

Feltets to øvrige danskere, Nicki Pedersen og Patrick Hansen sluttede på sekundære placeringer.

Om en uge skal speedway-eliten i aktion igen, når VM-serien skydes i gang i Prag med Leon Madsen og danmarksmesteren Anders Thomsen som de danske indslag.



Source link