Joy bakker u’ af Baku

Regnbueflag er ikke velkomne på stadion i Baku. Her er det en fodboldfan i München. Foto: Ritzau Scanpix


Hun har afvist stå i spidsen for landstræner Kasper Hjulmands forslag om en fælles, national strategi for, hvor i verden dansk idræt kan lade sig selv deltage.

Og nu må de danske EM-helte også undvære kulturminister Joy Mogensens (S) tilråb fra tribunerne, når de i aften i hovedstaden Baku i Aserbajdsjan skal forsøge at spille Danmark i en slutrunde-semifinale for første gang siden 1992.

Fil tilbudt billet
DBU har ellers tilbudt en billet til den den socialdemokratiske minister for idræt.

Kommunikationschef Jakob Høyer oplyser således til Ekstra Bladet, at boldspilunionen har inviteret kulturministeren til kvartfinalen mod Tjekkiet – som det er almindelig kutyme ved slutrundelandskampe på udebane – men at Kulturministeriet har takket nej til billetten.

Artiklen fortsætter under billedet …

Regnbueflag er ikke velkomne på stadion i Baku. Her er det en fodboldfan i München. Foto: Ritzau Scanpix

Regnbueflag er ikke velkomne på stadion i Baku. Her er det en fodboldfan i München. Foto: Ritzau Scanpix

Ekstra Bladet har bedt om en kommentar fra Joy Mogensen til baggrunden for hendes nej til DBU’s tilbud. Men Kulturministeriet oplyser lørdag formiddag til Ekstra Bladet, at hun ikke vil uddybe sin beslutning i dag.

Ekstra Bladet har også bedt om en kommentar fra kulturministeren til, at UEFA har bedt sponsorer om at droppe regnbueflag eller -logoer under kampe i Aserbajdsjan og Rusland – som de eneste to lande. Det har Joy Mogensen heller ikke ønsket at svare på.

Joy Mogensen undgår med sin beslutning om at blive hjemme fra Baku at involvere sig selv ind i en debat om menneskerettigheder, forholdene for homoseksuelle i Aserbajdsjan og dansk idræts deltagelse ved stævner og slutrunder i mere eller mindre åbenlyse diktaturer.

Joy afviste Hjulmand
Kulturministerens afvisning af DBU’s invitation kommer i forlængelse af, at hun så sent som torsdag i denne uge blankt afviste landstræner Kasper Hjulmands ønkse om en fælles strategi for dansk idræt ved internationale stævner.

– Jeg støtter op om den tanke, at vi fra DBU’s side, DIF’s side og fra dansk idrætspolitisk side får lavet en strategisk samlet plan for, hvad vi gør.

– Fra gang til gang kan vi som landshold ikke stå at sige: Okay, nu spiller vi der, så gør vi det, og uha, så gør vi det næste gang, lød det fra Kasper Hjulmand på landsholdets pressemøde forud for afrjesen til Baku i Aserbajdsjan, der blandt andet er kåret som det værste land for homoseksuelle at leve i i Europa.

Men det ønske fik Joy Mogensen lynhurtigt hældt ned ad brættet:

– Jeg er overrasket over de nye toner fra DBU, hvor forbundet pludselig ønsker, at den danske regering og Folketinget skal tage stilling til, hvad danske idrætsforbund kan deltage i, og hvordan de skal deltage i store stævner og begivenheder ude i verden.

– Hvis det er, hvad DBU ser for sig, så må jeg sige, at jeg ikke tror, det er en god ide, at vi politikere på vegne af forbundene skal ind og tage stilling til helt konkrete sportsbegivenheder, sagde kulturministeren torsdag til DR Sporten.

kritik
Afvisningen af DBU’s og Kasper Hjulmands ønske, der også peger frem mod næste års VM-slutrunde i de olie-diktaturet Qatar, har vakt kritik fra flere kanter.

Politiken skriver eksempelvis i deres leder lørdag, at beslutningen er direkte ‘dum’:

‘Kulturminister Joy Mogensen støtter ikke forslaget og vil lade idrætten selv arbejde strategisk. Det er uforståeligt og dumt, at hun, der ellers ikke vader rundt i vindersager, ikke laver en Jon Dahl og sætter indersiden på bolden, serveret foran målet; ideen er indlysende god.’

Elbæk tog afsted
Det er ikke første gang, en dansk kulturministers deltagelse ved en EM-slutrunde er genstand for debat.

I 2012 valgte daværende kulturminister Uffe Elbæk at rejse med landsholdet til Danmarks kamp mod Holland, der blev spillet i Kharkiv i Ukraine.

Dengang afleverede et flertal uden om regeringen en udtalelse, hvori de kraftigt opfordrede Uffe Elbæk til at blive hjemme fra EM i fodbold. Samtidig boykottede en række statsledere kampene i Ukraine pga. landets syn på bl.a. homoseksuelle.

Artiklen fortsætter under billedet …

Uffe Elbæk var på plads i Ukraine, selvom Folketinget opfordrede ham til at blive hjemme. Danmark vandt kampen i Khakiv med 1-0 over Holland. Foto: Lars Poulsen

Uffe Elbæk var på plads i Ukraine, selvom Folketinget opfordrede ham til at blive hjemme. Danmark vandt kampen i Khakiv med 1-0 over Holland. Foto: Lars Poulsen

Uffe Elbæk tog dog alligevel afsted, men blev dog udelukket fra DBU’s officielle delegation, der ikke ville have ham ombord på flyet, hvis han ikke deltog i hele Uefa’s program.

Elbæk benyttede nemlig rejsen til samtidig at mødes med torturofre. Og det var for meget for daværende kommunikationschef i DBU, Lars Berendt.

– Ministeren har ikke ønsket at være en del af Uefa’s (det europæiske fodboldforbund) arrangement og dermed også DBU’s arrangement, og så har vi meddelt ham, at vi ikke har plads til ham på vores fly, sagde Lars Berendt dengang.



Source link